Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Gudmundur Hanneson: Selvstyre eller Selvstændighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Selvstyre eller Selvstændighed. 144
Uaar og Naturkatastrofer i Forbindelse med fremmede Overgreb
reducerede vor Magtstilling mere og mere i Tidens Løb.
IV. Enevoldsmagten og Forfatningsloven af 1874. I 1662 fik
Kongen Islænderne til at opgive deres gamle Landsrettigheder
og Altingets Suverænitet. Det blev sat igennem ved Bedrageri,
idet nogle Bønder fra Sydlandet blev overtalte til at underskrive
et dansk Dokument, de ikke forstod, og det blev indbildt dem,
at det var en ren Formsag. Selvfølgelig havde de ingen Fuldmagt
hertil fra det islandske Folk. Det foregik uden for Altinget og
var fuldt ud ulovligt. Derpaa begyndte Enevoldsperioden, som
varede, indtil Altinget ved Forfatningen af 1874 fik
Lovgivningsmagt. Kongen gav da Afkald paa Enevoldsmagten, og Altinget
indtog igen den Stilling, det havde haft inden Enevælden blev
indført.
Enevælden, som i Virkeligheden var ulovlig paa Island,
forandrede ikke Islands retslige Stilling. Selv om dens Lovlighed
anerkendes, følger deraf kun, at Islands Konge blev enevældig i
sit særlige Kongerige Island. Det danske Folk fik ikke derved
nogen Ret til at raade over vore Anliggender. Efter Enevældens
Ophævelse var Forbundstraktaten det eneste lovlige Baand, som
knyttede os til andre Riger, og ifølge den hørte Island under den
samme Konge som det danske Folk, men var ikke det danske
Folk undergivet. I Danmark har man endnu knap forstaaet dette
og mener, at Island er en uselvstændig Del af det danske Rige.
Ufrivillig har man dog fraveget dette Standpunkt paa forskellige
Maader, f. Eks. ved, at Enevælden begyndte her senere end i
Danmark, og blev ophævet senere end der, nemlig i 1874 eller 26
Aar senere; thi det er dog givet, at en Konge ikke kan være paa
en Gang enevældig og ikke enevældig i det samme Rige.
V. Loven om Islands Stilling i Riget. Kort før Forfatningen
blev givet, i 1871, vedtog den danske Rigsdag, uden at søge
Islændernes Samtykke, den saakaldte Lov om Islands
forfatningsmæssige Stilling i Riget (2. Jan. 1871), der begynder saaledes:
§ 1. Island er en uadskillelig Del af den danske Ståt med særlige
Landsrettigheder.
S 2. Saa længe Island ikke er repræsenteret i Rigsdagen, udøver det
ingen Andel i Lovgivningen med Hensyn til Rigets almindelige
Anliggender, hvorimod der heller ikke saa længe vil blive stillet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
