Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Frederik Poulsen: Dansk Hjemmevidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANSK HJEMMEVIDENSKAB
et er ved sit Landbrug og sin Videnskab, at
Danmark har vundet Ry. Vor Videnskab er naaet
næsten lige saa vidt og dybt som norsk Kunst.
En almindelig fransk eller russisk Student kender
ikke et Navn, endsige et Værk af dansk
Digtning (ikke engang H. C. Andersen er saa læst,
som vi tror), men et lignende Kendskab som til Ibsens Dramer
og Griegs Musik besidder han til Høffdings filosofiske Værker.
Franskmanden er desuden lige fra Skolen af fortrolig med
Ny-rops Syntaks, det bedste, der er skrevet af nogen fremmed om
hans eget Sprog, og ved Lechats Mellemkomst er
Hovedresultaterne af Julius Langes Forskning trængt ud i vide Kredse af
det kunstinteresserede Frankrig. Vor Videnskab gør sig gældende,
hvor den kommer hen og paa de forskelligste Omraader, ved
et eget personligt Præg. Nylig skrev en fransk Videnskabsmand
i en Anmeldelse af Jespersens Fonetik: „Forfatteren forener paa
en lykkelig Maade fransk Klarhed med germansk Grundighed.
Det synes at være en Raceejendommelighed hos dette lille Folk."
Og med Henblik paa den danske Videnskab udtalte den berømte
tyske Lærde Wilamowitz-Moellendorff for en halv Snes Aar siden
i en Festtale paa Berlins Universitet de skønne og mandige Ord:
„Ogsaa Tyskeren skal glæde sig over, at Danskerne nu lykkeligt
har afværget den tyske Kulturs Invasion og vundet sig en
Ejendommelighed, de aldrig kan miste (eine jetzt unverlierbare
Eigen-art)."
Vi har Grund til at være stolte, men vi tør ikke blive trygge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
