Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Frederik Poulsen: Dansk Hjemmevidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Dansk Hjemmevidenskab 172
Rolle som Gennembrudsmand. Bogen bærer overalt Vidne om
en stærkt udviklet Selvkultus. Vi faar hyppig at vide under
Omtalen af europæiske — ogsaa udenlandske — Berømtheder,
at Forfatteren ikke er enig med dem. Eller han stiver andre
Storheder af med sin Tilslutning. I begge Tilfælde gives der
sjældent en Begrundelse, men det kan jo ogsaa være det samme.
Vi er paa det Punkt vant til meget. Det er ikke blot vore
store Skjalde, der underholder os med deres Personlighed, selv
de mindste Dusinpoeter stræber at gøre den gældende. De vilde
miste den, hvis de ikke stadigt fortalte, at de havde den. Den
kyske Tavshed om sig selv — den ægte Personligheds
Særkende — er bleven en sjælden og lidet skattet Dyd i vort Land.
Men for den, der tror paa den aandelige Kulturs Betydning, er
det en Trøst at se, at den moralske Opløsning saa umiddelbart
følger paa den intellektuelle.
Wanschers Polemik er i Reglen godmodig, kun overfor Julius
Lange bliver den ondartet og snerrende (især S. 37). Atter her
glemmer han, at det, der skulde siges mod Lange, er sagt. Man
vil huske, hvorledes Ove Jørgensen her i Tidsskriftet med lige
stor Klogskab og Takt efterviste Svaghederne i de svagere af
Langes Arbejder — for Epigonernes Skyld, der lod sig det være
magtpaaliggende at efterligne netop dem. Det var nødvendigt
herhjemme, hvor Kunsthistorien var bleven Billeddigtning, mens
Evnen til Billedanalyse mere og mere forfaldt. Det er ikke for
dens Dyds Skyld, at man kan læse Karl Madsens „Hollandsk
Malerkunst" uden at ænse de faa Afbildninger. Men der er noget
odiøst i vedblivende at angribe en død Mand for det daarlige
han har gjort, naar han har gjort noget saa godt som Lange.
Historien har allerede dømt Langes Produktion, valgt ud og
vraget. Hans „Menneskeskikkelsen" læses med Beundring
Verden over den Dag i Dag, skønt Materialet siden Bogens
Fremkomst allerede er blevet mægtigt forøget. Og hvorfor? Fordi den
Mand, Wanscher nu vil stemple som en forældet Kunstnovellist,
ikke blot anvendte Analysens Kunst med sjælden Finhed og
Skarpblik, men lagde Vægt paa at forfølge Formernes og
Motivernes historiske Udvikling for at klargøre sig Spørgsmaalet om
deres klassiske Værd. Og han nøjedes ikke med at være genial,
han nedlod sig til metodisk Arbejde. Med andre Ord: Julius
Lange er, hvor han naar højest, netop det Ideal af en Kunst-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
