- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
183

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Niels Møller: „Politiken“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

„Politiken"

183

vender sig til det intelligente Publikum. Læserne holdes for Nar,
sviges for, hvad de kan kræve af Bladet, behandles i bedste Fald som
Børn, der ikke kan taale at høre Sandheden. Men Bladet, som ellers
skeler efter Publikum, spiller det her dristig paa Næsen. Og gaar det
engang ikke, trækker man bare uforsagt i Land. I Tillid til, at Læserne
ikke kan huske, hvad der staar i „Politiken" fra den ene Dag til den
anden, svinger Bladet rundt, naar en eller anden Interesse eller
Indflydelse kræver det, med en Frejdighed som nys i Akademisagen.

Disse Sandhedsforvanskninger kan gaa ud over fremragende Mænd,
der endda staar Bladet nær; siger de i en Tale noget, som ikke er
efter „Politiken"s Kogebog, — sort Streg derover i Referatet. Ogsaa
udenlandske Efterretninger kommer under denne russiske Censur.
Da Bladet gengav Clémenceaus Regeringsprogram, strøg det
Udtalelserne om det Værnepligtsaag, han vilde lægge paa Frankrig. Sligt
kunde „Politiken"s Læsere ikke taale at høre; den lovpriste franske
Statsmand kunde jo gerne synke i deres Agtelse, eller de kunde
smittes af Storstatens Militarisme.

Gaar det saaledes med dem, der er i „Politiken"s Kridthus, kan
man tænke sig, hvordan Modstandere behandles. Bladets Optræden
forleden mod Generaldirektør Rubin er et talende Eksempel.
„Politiken" havde gennem en Række Indsendere rettet et haardt Angreb
paa Generaltolddirektoratets Praksis og Afgørelser. Direktør Rubin tog
omsider til Genmæle paa Mødet i Handels- og Kontoristforeningen og
vandt en glimrende Sejr. Det indrømmede selv hans Modstandere.
Men „Politiken" refererede Mødet, saa Læserne maatte faa det
Indtryk, at han havde lidt et Nederlag. Her blev dog Forargelsen saa
stærk, og der gjorde sig Kræfter gældende bag Bladet, som
Redaktionen maatte tage Hensyn til; det aad da gennem en Række
Interviews Forvanskningen i sig. 1 andre Tilfælde er det ikke
Berigtigelsen, der er typisk for Bladet.

Saa ringe er „Politiken" blevet: et letskrevet, upaalidelige partisk
Reporterblad, logrende for Publikum og haanende det, uden
kundskabsrig eller overlegen Ledelse, kun med Hr. Cavling i Spidsen.

Og det har gjort sig ringere endnu.

Hr. Cavling har haft en god Ide, eller i hvert Fald et fiffigt Paahit:
„Politiken"s Kronik. Her skulde Folk, som ellers ikke følte sig
knyttede til Bladet, kunne mødes paa neutralt Territorium; her nede under
Stregen var de egentlig ikke i „Politiken", men paa et Sted, aabent
for alle Anskuelser. Fiffigheden lykkedes. Adskillige fortræffelige Mænd

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free