Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - V. Pingel: I Anledning af Traktaten af 11. Januar 1907
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
I Anledning af Traktaten af Ilte Januar 1907
sorte Race, maa de komme i Konflikt om deres Grænse og maa
stræbe at skyde hinanden tilbage. I vort Tilfælde havde Tyskerne
fra Begyndelsen af de to Fortrin for de Danske, at de var de langt
talrigere, og at de var nærmere ved Udgangspunkterne for den
europæiske Civilisation i Vest og Syd end deres Slægtninge paa de
Øer og Halvøer, som kun ufuldstændigt lukker Østersøen ude fira
Forbindelsen med Verdenshavet. De Danskes Fortrin laa derimod
væsentlig i deres nære og inderlige Forhold til Havet, som værnede
dem, for en ikke ringe Del ernærede dem og samtidigt øvede deres
Kræfter ved at kæmpe med dem. Havet har sikkert den
væsentligste Del i, at de Danske uagtet deres truede Stilling ved Randen
af det store, stammebeslægtede og, delvis i det mindste, kulturelt
overlegne Nabofolk hævdede deres Selvstændighed og Særpræg
gennem de mange Aarhundreder. Det Samkvem, der bestod mellem
de to Folk, bragte naturligvis de Danske megen Nytte. Baade
Handel og Haandværk, Kunst og Videnskab udvikledes
selvfølgelig, og Lærerens Rolle tilfaldt oftest Tyskerne, der til Gengæld
vistnok havde god Fortjeneste i Danmark, ligesom ogsaa mange
af dem blev her i Landet og antog de indfødtes Sprog og Sæder.
Kun i en Provins, nemlig Sønderjylland, indvandrede Tyskerne
i saadan Mængde, at de kunde bevare deres Sprog og Særpræg,
og denne Provins blev det Stridens Land, hvor Grænsen
imellem Dansk og Tysk til forskellige Tider bølgede frem og tilbage.
Her var vort Riges saarbareste Punkt, og her havde det været
Opgaven for fremsynede danske Konger at passe godt paa og
holde Ledet godt i Låve. Men ulykkeligvis nærede de danske
Konger selv Udvidelsesplaner mod Syd, og disse Planer
begunstigedes jo ved den tyske Centralmagt, Kejserdømmets tiltagende
Svækkelse, ved den frodige Udvikling af Smaastater og ved den
kirkelige Reformations splittende Virkninger. Uden disse
Forhold vilde efter al Sandsynlighed ikke blot Sønderjylland, men
ogsaa Nørrejylland og maaske endog Øerne være blevne opslugte
og fortyskede, maaske allerede i Middelalderen. Yderlig uheldigt
var det jo ogsaa, at de danske Konger valgte netop vor
Grænseprovins mod Syd til Anbringelse og Forsørgelse af deres yngre
Sønner, som langt hellere, hvis galt skulde være, burde være
sendte til Vendsyssel eller Thy, end at man gjorde Splittelsen
kronisk netop der, hvor der var den største Anvendelse for al
den samlede Kraft, der kunde ydes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
