Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - Chr. A. Jensen: Norsk Folkekunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Norsk Folkekunst
men baade rigest og mest forviltret vil sikkert den norske
Folkekunst tegne sig.
Fælles for hele Skandinavien er det utvivlsomt, at der kun
er bevaret yderst faa kunstneriske Reminiscenser fra forhistorisk
Tid. Vel møder man meget primitive Ornamenter, Væverskernes
geometriske Mønstre og Træskærernes Karvesnit; men de
træffes sjældent i oprindelige Former (Karvesnittet er saaledes
ofte paavirket af Gotikken), og det er i de enkelte Tilfælde
hyppigt tvivlsomt, om deres Forekomst skyldes urgammel
Tradition eller retrograd Simplificering. Som bekendt er de ikke
særegne for Skandinaverne, ikke en Gang for Germanerne, men
forekommer spredt over en stor Del af Verden, og de hører
til Ornamenthistoriens vanskeligste og gaadefuldeste Kapitler. Af
den Ornamentik, som trods dens Udspring fra romerske
Motiver kan kaldes Germanernes egen, af Dyreslygningerne, spores
yderst lidt; de norske Øløsers Dyrehovedhanke er maaske de
sidste, næsten uigenkendelige Ætlinge. Langt mere er der
fastholdt af den ældre Middelalders romanske Former. I Norge har
ikke blot et enkelt Dalstrøg, Sætersdalen, endnu paa 1700-Tallet
arbejdet i udpræget, om end stærkt degenereret romansk Smag,
men lige saa gamle Traditioner spores i visse Former af
Sølvsmykkernes Filigranarbejder, og gennem megen norsk
Folkekunst gaar der en Forkærlighed for Bladrankemotiver, der ikke
kan være uden Sammenhæng med Stavkirkernes rige
Ornamenter. Ogsaa Gotikken har gjort sin Indflydelse gældende, tydeligt
f. Eks. i Typen for de saakaldte Bulesøljer, der gaar tilbage til
gotiske Spænder med Billeder af Veronikadugen, Jomfru Maria
og Hellig Olaf, og hvis gradvise Udvikling fra fulde Metalplader
til Filigranteknik kan følges ret nøje. Men Norges Historie gør
det forstaaelig^ at den gotiske Stil ikke kunde vinde Folket paa
samme Maade som dens Forgænger, og at heller ikke
Renais-sancen har haft videre at sige. Norske Bondemøbler i
Renais-sancestil er tarvelige og plumpe; det er kun de allersimpleste
Motiver, der optages, og de behandles uden Ynde. Den norske
Bonde var den Gang endnu ikke ret naaet til det Luksustrin,
der kræver rigt udsmykkede Møbler; han stod sikkert paa et
ældre Trin, hvor Møblerne er vægfaste og simple og Rummenes
vigtigste Pryd Hynder og Tæpper. Derfor blev Tekstilkunsten
det eneste Omraade, hvor Renaissancen ret kunde gøre sig gæl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
