Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - Chr. A. Jensen: Norsk Folkekunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
Norsk Folkekunst
i bred Almindelighed virker hjemlig norsk. Forstaaet paa rette
Maade, uden Overdrivelse, kan den ogsaa kaldes national
Krydsningerne mellem de forskellige fremmede Forbilleder, det
Valg, der træffes blandt Formerne, som udefra byder sig til
Tjeneste, har vel sine Paralleller andetsteds, men ikke noget
helt tilsvarende. Er det omtvisteligt, om Valget bestemmes af
den norske Almues Karakter, saa er det saa meget sikrere, at
det bliver et synligt og haandgribeligt Udtryk for Norges
Historie, at det præges af Nationens vekslende Skæbne, og at
Ejendommelighederne bærer Vidne om Folkets Storhedstider.
Den, som blot i nogen Grad er fortrolig med Folkekunst, vil
da ogsaa øjeblikkelig kunne udfinde norske Bondearbejder, selv
om de var blandet med lignende Sager fra det øvrige
Nordeuropa, og han vil tilmed hyppigt kunne afgøre, i hvilket norsk
Dalstrøg de er tilvirkede. Det vilde her føre for vidt at gaa
nøjere ind paa de enkelte Egnes Særegenheder, der i saa høj
Grad bidrager til at gøre Billedet rigt og vekslende, og
Kunstindustrimuseets Udstilling indbyder heller ikke hertil. Den har
ikke noget Specialkatalog (hvad man savner, naar man mindes
det ypperlige Katalog over Bogbindsudstillingen i Fjor), og den
søger ikke at give et Kursus i de norske Bygders Arkæologi.
Den vil først og fremmest vise os Eksempler paa deres
Kunst-haandværk alene for Kunstens Skyld.
1 saa Henseende er den ypperlig. Det er en sand Fryd at
følge den Træfsikkerhed, den forbløffende Overlegenhed,
hvormed de norske Bondemænd og Bondekvinder har kunnet
forme og farve alle det daglige Livs Smaating, og man kan blive
helt misundelig over at se, hvorledes Kunst og Haandværk
levede sammen i de gode gamle Dage, da Ordet Kunstindustri
endnu ikke var opfundet. Det er en god Øvelse for Øjet at
gaa og opsøge de bedste blandt alle de mange udmærkede Ting,
og der kan læres meget nyttigt. Thi selv om den Tid, da man
direkte kopierede Fortidens Former, nu er eller burde være
ophørt, er det jo lige gavnligt baade for Kunstnerne og for
Publikum at gaa i Skole hos det gamle.
Nordmændene selv er de nærmeste Elever af deres
Folkekunst. Netop som den lagde sig til at dø, tog de Traaden op
igen. De opspurgte de sidste Bygdekunstnere, genoptog den
gammeldags Teknik og oprettede Husflidsskoler. Først tog man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
