Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - Rud. Bergh: Richard Strauss’ Salome og musikalsk Hypermodernitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RICHARD STRAUSS’ SALOME OG MUSIKALSK
HYPERMODERNITET.
ed Richard Strauss’ Opera Salome, det Musikværk,
som for Tiden vækker den største Sensation, er vel
foreløbig Rekorden sat for, hvad der kan bydes af
musikalsk Naturalisme, og dette foranlediger mig til
endelig at give mine Tanker om denne Genre Udtryk,
Tanker, som i adskillige Aar har beskæftiget mig.
Men forud maa skikkes en særskilt Betragtning af den nævnte
Opera.
Modbydelig og–kedelig! Og Komponisten det største
Forretningstalent, som nogensinde har eksisteret blandt producerende
Musikere! Det var de Ord, som paatrængte sig mig, da jeg forlod
Teateret efter at have hørt Salome første Gang. Og bedre blev det
ikke anden Gang.
At denne Opera vilde virke hæsligt, ja modbydeligt, var mig ingen
Overraskelse. R. Strauss er mig jo ikke ubekendt som Komponist, og
hvorledes han vilde gebærde sig, naar han kom i Lag med en
Libretto som Wildes Salome, var mig ikke tvivlsomt: at det hæslige
maatte blive outreret ud i det overhæslige, var en Selvfølgelighed.
Allerede Wildes Salome virkede yderst sensationelt. Og da —
efter hvad „Vossische Zeitung" har meddelt — Strauss efter
Opførelsen af hans Opera i Dresden har ytret: „Das Perverse liegt mir",
saa maatte naturligvis et saadant Emne tiltrække ham lige saa meget,
som det vilde frastøde andre. Sensation opnaas selvfølgelig let ved et
saadant Stof, og Strauss gaar i denne Henseende ikke af Vejen for
noget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
