Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - Rud. Bergh: Richard Strauss’ Salome og musikalsk Hypermodernitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263 Richard Strauss’ Salome
„Jugendlichen und idealen Körpem gab er ein weiches Fett, das allen
wahren Bau unsichtbar macht und durch glänzende Politur vollends
widerlich wird. — Den heroischen und Charakterfiguren gab Bernini
eine prahlerische Muskulatur, die sich mit der Michelangelo’s zu
wett-eifern anschickt, gleichwohl aber nicht den Ausdruck wahrer
elasti-scher Kraft, hervorbringt, sondern aufgedunsenen Balgen gleichsieht".
Hvor kan man andet end ved Udtrykket „opblæste Bælge" tænke f.
Eks. paa Gustav Mahlers Symfonier? Eller maa man ikke mindes om
det snart blødt-fede, snart pralende-larmende Orkester hos Strauss
eller Mahler, hvis Kraft er en saa rent udvortes Renommeren, og
hvis bløde Fedt og pralende Larm blot søger at dække Mangelen af
virkelig skøn Form og skønne musikalske Tanker?
I Kunstens Forfaldstid var der sluttelig en Tilbøjelighed til at
ville have saa kolossale Dimensioner som muligt. Der er store
Kunstnere, hvis Tanker undertiden maa føre dem derhen: at stræbe efter
mægtige Dimensioner. Saaledes Michelangelo, saaledes Beethoven (i
den 9. Symfoni) og Wagner. Men hos Efterfølgerne, som ikke mere
formaar at opbygge eller at gribe og røre, som ikke have andet at
fortælle end Smagløsheder, Hæsligheder, tekniske Kuriositeter, i
bedste Tilfælde Efterligninger af gode Mønstre — hos hine virker det
kolossale i højeste Grad ubehageligt. Man tænke paa disse
Kæmpe-orkestre, som fordres af vor Tids Modekomponister paa Operaens og
Symfoniens (den „symfoniske Digtning°s) Omraade,-og man høre en
af de I1/«—2 Timer (dobbelt saa længe som en Beethoven’sk eller
Brahms’sk Symfoni) varende Symfonier af Gustav Mahler, som
bestandig hver for sig udfylder et helt Koncertprogram! Uægte,
tankefattige er disse Symfonier over al Maade med deres forlorne Patos,
deres forlorne Folkelighed og deres brutale Larm — og saa spændes
man paa Pinebænken i henved 2 Timer.
Og man tro nu blot ikke, at den daværende Forfaldstids
Billedhuggere var mindre ansete i Publikum end vore nutidige
naturalistiske Programmusikere. Skønt Bernini besad en saa ringe virkelig
skabende Kraft, var han jo dog sin Tids berømteste Kunstner. Han
forbløffede ved sin Teknik ligesom vor Strauss, og af mange af sine
samtidige blev han vel holdt for større end Michelangelo. Den
begavede Sangerinde, der synger Salome i Berlin, Frøken Emmy
De-stinn har da ogsaa allerede meddelt en Interviewer, at „Strauss er
naaet langt ud over Wagner", og at „Wagner er saa pedantisk" og
ikke formaar at skildre rigtige Mennesker (o, hvilke Mennesker!) saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
