Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - E. H.: Tscherniak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tscherniak
271
fessor og Rigsdagsmand Har. Hjårnes Forelæsning i Uppsala om svensk
Udenrigspolitik. Den Karakteristik, denne Videnskabsmand her giver
af de Danske, synes ganske at være hentet fra Politiets Protokol over
mistænkelige Personer. Ogsaa efter hans Mening har de Danske en
realistisk Forkærlighed for „Fordelen". Vi er Gavtyve, der behandler
vore „medspelare såsom næsten onaturligt lättfångna och rent af
dumma". 1 denne Kunst har de mange Aarhundreders Union med
Norge været os en altfor opmuntrende Skole. Det koster os ikke noget,
at opofre vor egen lille Forfængelighed og skyde andre i Forgrunden
med smigrende Forespejlinger, naar vi bare selv tro os i Stand til at
„utan uppseende inkassera någon påtaglig valuta".
Hvorpaa Forfatteren, efter at have varieret dette Tema endnu
nogle Gange, for dog at indrømme os noget, tilsidst tilføjer, at det
danske Folk taaler fremmed Kritik bedre end de fleste andre.
Hr. Hjärne har faaet den personlige Erfarings Bevis derfor. Men
naar den danske Taalmodighed overfor svenske Fornærmelser har
staaet sin Prøve, skyldes det ikke mindst, at de Danske fra andre
Hold møder helt modsatte Stemninger. Der er f. Eks. Borgmester og
Rigsdagsmand Lindhagen, Ophavsmanden til Tanken om en fælles
nordisk Lovbog. Han, der ved Samarbejde med danske Jurister har
faaet virkeliggjort en Del af denne Tanke, ved bedre end andre, hvor
ubegrundet denne Protokol er, som man fra en vis Side af Sverrig
har ført over Danmarks Handlinger, og hvori man med et
Detektivøjes Skarphed har indregistreret den danske National-Karakter som
et mistænkeligt Fænomen. Og han taler vistnok derfor med mere Ret
paa Sverrigs Vegne, naar han i sin Bog: „Drömmar og Stridslinjer"
byder Danmark velkommen til det skandinaviske Samarbejde.
Dog én Ting skal villigt indrømmes Sverrig i denne Sag. Det tager
sig let ud som Farisæisme, naar de Skribenter, der optræder som
Rettens Stridsmænd, i den offentlige Bevidsthed gøres til Repræsentanter
for deres eget Land, som om dette var saa meget bedre end det
fremmede Land, og, saaledes som Georg Brandes gjorde i sin anden
Artikel, med unødig Terrorisme og Dømmesyge udleverer dette Land til
„de bedre Menneskers Foragt", hvis det ikke haandhæver Asylretten
i ridderlig Aand. Under Dreyfus-Sagen var det fra — Italien, at nogle
af de voldsomste Protester mod Retskrænkelsen kom. At det nu netop
er fra Danmark og Frankrig, at den strængeste Nidkærhed for
Tscher-niaks Sag er blevet ytret, kan maaske nok faa det samme Skin af
Barokhed. Der er jo et teknisk-juridisk Problem i denne Affære! og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
