Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - H. Høffding: Tænkning og Tro i vore Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274
Tænkning og Tro i vore Dage
Medens Tanken saaledes stræber udad, gaar fra Problem til
Problem og stadig søger nyt Stof, selv om dette skulde
frembyde uløselige Vanskeligheder, er Troen en Samling, en
Koncentration om en enkelt Forestilling, der for den enkelte
kaster Lys over Livet, idet den indeholder, hvad der for ham giver
Livet Værdi, og udtrykker hans Forvisning om, at dette ikke er
noget fremmed i Verden, men er noget, der vil bestaa gennem
Skæbnens Bølgegang. I Troen samler Sindet sig i inderlig
Forvisning om Livets Værdi og om denne Værdis Bestaaen.
Forholdet mellem Tanke og Tro er som mellem en
midtpunktflyende og en midtpunktsøgende Kraft. Det højeste vilde være
at forene Tankens Bevægelighed og dens store Horisont med
Troens Inderlighed og Centralisation. Men baade i Slægtens
Historie og i den enkeltes Liv viser det sig, at denne Harmoni
ikke er saa let at opnaa. Der bliver atter og atter en Strid
imellem de modsatte Kræfter. Maaske er det en evig Strid. En
fuldendt Harmoni vil ikke kunne naas, saa længe Livet varer. Men
Striden føres stedse under nye Former, idet hverken de
Opgaver, Tanken stiller, eller de Krav, Trangen til inderlig
Koncentration stiller, kan være de samme til enhver Tid.
Striden optræder under forskellige Navne: som Strid mellem
Filosofi og Teologi, mellem Videnskab og Religion, Viden og
Tro. Jeg foretrækker Benævnelserne Tænkning og Tro, idet jeg
forstaar disse Ord paa den Maade, jeg har angivet.
I det nys afsluttede Aarhundrede har Spørgsmaalet
gennemløbet forskellige Stadier. Det begyndte med Romantikkens
begejstrede Bebudelse af alle aandelige Modsætningers Harmoni:
Videnskab, Poesi og Religion skulde kun være forskellige Udtryk
for et og samme højeste Princip. Fra Henrik Steffens’
Forelæsninger i 1802 til Biskop Martensens Dogmatik (1849) træder hos
os denne Tankegang frem paa forskellig Vis og havde Tilhold i
store Kredse. Men vore to største religiøse Personligheder,
Grundtvig og Søren Kierkegaard, protesterede energisk imod den
og indskærpede Modsætningen mellem de to aandelige Kræfter.
I Aarhundredets sidste Del kom saa det vældige Opsving af
Naturvidenskaben, den historiske Metodes Fremtrængen paa alle
aandelige Omraader og den genopvaagnende kritiske Filosofis
Undersøgelser af vore Fremstillingers Gyldighed — ogsaa deres,
i hvilke Troen skaffer sig Udtryk. Modsætningen syntes saa af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
