Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - H. Høffding: Tænkning og Tro i vore Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
277 Tænkning og Tro i vore Dage
paa dette Punkt, man finder den skarpeste Modsætning mellem
Videnskab og Personlighed.
Det er sandt, at Videnskaben hidtil har fejret sine højeste
Triumfer ved at paavise almindelige Love. Men dette maa ikke
gøre blind for, at den højeste Opgave for Videnskaben dog er
at vinde en Forstaaelse af det enkelte og individuelle, og at
Indsigten i de almindelige Love netop er et Middel hertil. I hvert
enkelt Individ — Klode, Plante, Dyr, Menneske — virker en
Mangfoldighed af Love sammen. Videnskaben finder og opstiller dem
hver for sig, men Opgaven er til sidst at forstaa, hvorledes de
virker sammen i det enkelte Tilfælde. Ethvert Individ er, som
H. C. Ørsted sagde, en Samfoldighed. Derfor er den egentlige
Opgave til sidst biografisk: hvad enten det er Solsystemets og
Jordklodens, en Plantes eller çt Dyrs Biografi eller et Menneskes
Biografi. Det fuldstændigt forstaaede Enkeltvæsen vilde være
Videnskabens Afslutning — men vil vel bestandig staa som et
Ideal.
I Forbindelse hermed staar det, at man mere og mere
betragter videnskabelige Principper og Love som
Arbejdshypoteser, som Forudsætninger, hvis Betydning bestaar i, at de atter
og atter sætter Forskningen i Arbejde. Naar det f. Eks. læres,
at der i Naturen intet Stof og ingen Kraft opstaar eller forgaar,
da beror denne Sætnings Betydning derpaa, at den opfordrer os
til, hver Gang Stof og Kraft "synes at forsvinde eller at opstaa,
at søge, hvilke andre Stoffer og Kræfter de omsættes til eller
opstaar af. Kunde andre Hypoteser paa mere frugtbar Maade
sætte Forskningen i Bevægelse, vilde de være at foretrække.
Videnskaben bliver mindre og mindre dogmatisk, advarer mere
og mere mod at forveksle de Synsmaader, vi anvender for at
orientere os i Tilværelsen med „evige Sandheder," eller, som man
ogsaa kan udtrykke det: videnskabelige Sætningers Sandhed
bestaar ikke i, at de uden videre afbilder Tilværelsen for os, men
deri, at de giver os frugtbare Arbejdsanvisninger. Maaske vil en Gang
i Tiden helt andre Principper og Love end de nuværende være
nødvendige for at opnaa den Sammenhæng mellem Iagttagelserne
og den Fylde af Iagttagelser, som Videnskaben stedse søger.
Denne sidste Betragtning er ikke blot af Betydning for
Forholdet mellem Tænkning og Tro, men er af særlig Betydning
i en Tid, hvor der arbejdes saa meget for Videnskabens Popu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
