- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
286

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - C. Starcke: Geheimeraad Goethe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

286

Geheimeraad Goethe

vikle sig. Bestandig er det hans Hovedmaal at gøre sig selv
mere indsigtsfuld og bedre og højne sin Personligheds Værdi.
Dertil kom, at han aldeles ikke saa det som værdigere som fri
Borger at tjene den frie Stad end at tjene en Fyrste. Frihed
bestaar for ham netop i at kunne anerkende noget højere over
sig, noget man hengiver sig til. Ingen er fri i den Forstand, at
han ikke tjener. Det er ud fra saadanne Følelser, at han lader
sig drage til det fornemme Selskab; den Ærbødighedsfølelse, han
kan nære for Fyrster og store, har intet med Underdanighed at
gøre. Det er Livsformerne som Skønheds- og Harmoniudtryk,
der tiltaler ham; Menneskene, der fylder dem, behandler han.
som de er det værd:

Aus einer grossen Gesellschaft heraus
Ging einst ein stiller Gelehrter zu Haus.
Man fragte: Wie seyd ihr zufrieden gewesen?
„Wärens Bücher" sagt er, ich würd’ sie nicht lesen.

Tilfældet vilde nu, at Goethe kom i Forbindelse med Hoffet
i Weimar.

Om dette lille Hof fortaltes der meget godt. Erkehertuginde
Amalie var en udpræget og stærk Personlighed, og fremragende
Skønaander kaldtes til Hoffet og stod i høj Anseelse. Til den
unge Tronfølger Carl August (8 Aar yngre end Goethe) knyttede
man de største Forventninger.

Den Ilte December 1774 fik Goethe Besøg af en ham
ganske ubekendt Mand, en preussisk Major v. Knebel. Han var paa
Gennemrejse gennem Frankfurt med sin Elev, den yngre
weimarske Prins, og dennes ældre Broder, den nysnævnte Carl August.
Goethe spurgte v. Knebel ud om de weimarske Forhold, og det
endte med, at Goethe fulgte med ham hen for at hilse paa Carl
August. Goethe fortæller selv om dette følgevigtige Besøg.

Paa Bordet i Carl Augusts Værelse laa en nylig udkommen
Bog, Mosers „ Patriotische Phantasien", der indeholdt en varm
Redegørelse for den store Betydning, det tyske Smaastatsvæsen
havde for den individuelle Udprægning af Kulturformerne. Goethe
havde læst Bogen, og med sin levende Sans for alle
Personlig-hedsværdier havde han følt sig meget tiltalt af den. Samtalen
mellem ham og Carl August kom nu til at dreje sig om denne
Bog, som Prinsen endnu ikke havde læst, og Goethes Skildring
af dens Indhold og Grundtanke fængslede den unge Fyrste
meget stærkt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free