- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
289

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - C. Starcke: Geheimeraad Goethe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

289 Geheimeraad Goethe



men dertil kommer hans Punktlighed, hans gennemførte Orden
og faste Inddeling af sin Tid. Og endnu dette hjælper ham: hans
Sindsligevægt, hans Overlegenhed overfor Mennesker og
Begivenheder, hans Evne til at tage dem som de er, hans Livsregel
ikke at lade det forbigangne tynge paa sig. I sin Virken ser han
kun fremad, men uden al Stundesløshed: Unbedingte Thätigkeit,
von welcher Art sie sey, macht zuletzt bankerott. Heller ikke har
han noget af den Forfængelighed at ville gøre det bedre end
andre, han vil kun handle saa ret, som han formaar: Wie sind
die vielen doch beflissen, und es verwirrt sie nur der Fleiss.
Sie möchten gerne ånders wissen, als einer, der das rechte weiss.
Fra den første Dag ledes Goethes Virksomhed af denne Regel:
Denk an die Menschen nicht, denk an die Sachen.

Ved at ordne sit Liv saaledes har han tilstoppet de Kilder,
der forspilder de fleste Menneskers Energi, fordi denne ej faar
Lov til at afklares og samles.

Som et Ledemotiv kommer dette atter og atter frem i Goethes
Reflektioner som et Udtryk for den inderste Hemmelighed i al
nyttig Arbejden. Det gælder om at være Herre over sig selv og
at være udholdende. „Nur wer immer wirkt vermag zu wirken."
Denne Tanke viser paa engang de Krav, han stiller til sig selv,
og forklarer hans absolutistiske Afvisning af alt friere Folkestyre.

Til at naa store Maal har vi sædvanligvis to Veje: Gewalt
und Folge! Hin ødelægger samtidig med at skabe, vækker
Modstand og Misfornøjelse; denne kan vises af høj og lav og
forfejler sjælden sit Maal, da dens stille Magt vokser i Tidens Løb.
,Wo ich nicht mit Folge wirken, fortgesetzt Einfluss üben kann,
ist es geratener gar nicht wirken zu wollen."

Saaledes fik Goethe Tid og Kraft til at arbejde virksomt for
at ophjælpe det lille Lands Industri, forbedre dets Veje, ordne
dets Fattigvæsen og styre Skolerne. Senere lagdes ogsaa hele
Finansstyrelsen ind under ham. Og foruden alt dette var han den
virksomme Teaterdirektør og Deltager i Carl Augusts Farter!

I det skønne Digt Ilmenau ser vi de Tanker, som bevægede
Goethe i disse første Aar af hans Weimarophold.

„Der kann sich manchen Wunsch gewähren,
der kalt sich seibst und seinem Willen lebt;
allein wer andre wohl zu leiten strebt,
muss fähig sein viel zu entbehren."

Tilskueren 1907

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0297.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free