Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - C. Starcke: Geheimeraad Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Geheimeraad Goethe
293
Afbilleder, der forekommer ham at være blot uægte Efterklange.
I Frankrig traadte Revolutionen frem med al den Alvor og
Ægthed, som store Nødvendigheder altid har. Men hjemme i
hans eget kære Fædreland! Hvad der hist er sand Lidenskab,
fremkaldt af Fortvivlelse, er her kun Teaterfagter; hvad der hist
skabes af Nødvendigheden, er her fremkaldt af Lediggang; hvad
der hist er Mænds dybe Alvor, er her kun Fratzenmacherei og
Bierbankspolitik.
I Brudstykket »Die Aufgeregten" fremstiller Goethe en saadan
Frasemager, der vil låve Revolution. Spottende viser han Barber
Bremes umodne og skjult egennyttige Planer, han lader Breme
henrives af en pralende og latterlig Storhedstanke: Jeg skal vise
dem, at den, som forstaar at piske Sæbeskummet hvidt, at
indsæbe let og behændigt med Fingrene o. s. v., det er ikke en
tarvelig Mand, men i Besiddelse af alle Egenskaber, der gør en
Minister Ære." Som Modsætning til Breme stiller han Grevinden,
hvis jævne ligefremme Erklæring, at hun har set de store trykke
de smaa for haardt, og at hun ikke længere vil tie til Uretten,
men paatale den og afhjælpe den, kan opfattes som — i alt Fald
en Side af Goethes politiske Ideal.
Rent menneskeligt set bliver saaledes Goethes Konservatisme
et Udtryk for hans Krav til personlig Sandhed og Lødighed:
„Wenn ihr’s nicht fühlt, ihr werdet’s nicht erjagen; wenn es nicht
aus der Seele dringt. . . (Wagner: Allein der Vortrag macht des
Redners Glück!) ... Such Er den redlichen Gewinn, sei Er kein
schellenlauter Thor, es tragt Verstand und rechter Sinn mit
wenig Kunst sich selber vor."
IV. KRIGEN OG NAPOLEON
Felttoget i 1792 gjorde Goethe med i Hertugens Selskab som
dennes befuldmægtigede Minister. Man faar gennem hans
Skildring af disse Oplevelser et levende Indtryk af, hvor ringe den
virkelige politiske Interesse var hos alle de deltagende. Det var
mere en krigersk Parade, en fyrstelig og adelig Demonstration.
Men tillige faar man det stærkeste Indtryk af de ledendes
Planløshed, og man forstaar Goethes dybe Afsky for Krigen og alle
de militære Fantasier, de nationale Indbildninger og politiske
Brydninger, som fører Krigen med sig. I Krigen svinger man
stadig mellem Orden og Uorden, mellem Røveri og Betalen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
