Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - C. Starcke: Geheimeraad Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Geheimeraad Goethe
297
VI. GOETHES POLITISKE DRØMME
Iøjnefaldende er Goethes Mangel paa Forstaaelse af, hvad
Samtidens politiske Gæring bar i sit Skød. Det skal ikke siges
som et Forsvar for ham, at saa mange delte hans Uvilje mod
Folkestyret, snarere kunde jeg føie mig fristet til at forsøge paa
at retfærdiggøre Datidens frihedsfjendske Konservatisme med, at
ogsaa en Goethe delte den. Det var jo sandt, at menneskeligt
Fremskridt og menneskelig Lykke kunde synes at faa haardere
Vilkaar under det nye revolutionære Demokrati, end de havde
haft under den oplyste Enevælde.
Det er let nok at finde det uforholdsmæssige i Goethes
Foragt for de folkelige Ytringsformer af det politiske Liv. Saaledes
fortæller Eckermann ?/» 1830: Efterretningerne om den
begyndende Julirevolution naaede i Dag Weimar og bragte alt i
Ophidselse. I Løbet af Eftermiddagen gik jeg til Goethe. „Nu," raabte
han til mig, „hvad tænker De om denne store Begivenhed?
Vulkanen er kommet til Udbrud; alt staar i Flammer, og det er
ikke længere en Forhandling for lukkede Døre!" — „En
forfærdelig Historie," svarede jeg, „men hvad kunde man under
saadanne Forhold og et saadant Ministerium vente andet, end at
det maatte ende med Kongefamiliens Fordrivelse." — — „Vi
synes ikke at forstaa hinanden, min bedste," svarede Goethe.
Jeg taler slet ikke om hine Folk; det er helt andre Ting, som
ligger mig paa Sinde. Jeg taler om den for Videnskaben saa
overordentlig betydningsfulde Strid, der er kommet til aabent
Udbrud i Akademiet mellem Cuvier og Geoffroy de St. Hilaire."
Men naar man lægger Mærke til, at Goethe samtidig med at
vende sig saa fuldstændig og saa demonstrativt bort fra al
Folkepolitik, stadig nærer den dybeste Interesse for sociale og
borgerlige Fremskridt, saa maa man søge at forklare sig hans Holdning
paa anden Maade end som en almindelig konservativ Bornerthed.
For det store Fænomen, som dengang begyndte at udfolde sig i
Nord-Amerika: de forenede Staters raske Fremtrængen mod
Vest og Kolonisation af de uhyre Landstrækninger, for Tanken
om at grave Kanaler gennem Panama, Suez, fra Donau til Rhin
er han fuld af Begejstring og beklager, at han ikke vil opleve
at se dem virkeliggjorte. Han føler Værdien af Bevidstheden
om at høre til en stor og mægtig Nation og ser i det preussiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
