Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - J. P.Jakobsen: Danmarks Riges Historie. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmarks Riges Historie
305
røgtet sine Opgaver og brugt sin Rigdom saare slet, men dog
vist altid gjort mere end den ny Magt, der havde taget dens
Rigdom. Mollerup fremhæver selv (S. 76), at i Katolicismens Tid
besøgtes Domskolerne af en Mængde Elever af alle Stænder
— men Reformationen „havde utvivlsomt til Følge en betydelig
Nedgang i almindelig Oplysning og Dannelse". Den anførte
Sætning skulde synes at rumme den mest ubetingede Fordømmelse
over den hele Omvæltnings kirkelige og kulturelle Karakter; men
det er ingenlunde Meningen — der tales de ædleste og banaleste
Ord om Kongens Interesse for Aandslivet, for Universitetet,
Præstehøjskolen der, atter af Armod, vegeterede i Vankundighed
med faa slet lønnede Lærere og faa studerende. — Men var saa
den Armod, der saa aabenbart præger Statens „Løsning" af
Kulturopgaven, maaske blot en Følge af en folkelig, skaansom
Finanspolitik, der lettede Skattetrykket? Skattelettelse var jo et af
Løfterne, hvormed Omvæltningen forsvaredes. I den hele roligt
flydende Fremstilling der ikke gør Forskel paa mærkeligt og
umærkeligt, giver Forfatteren ogsaa nogle interessante Tal. I
1550erne bruges de ordinære Statsindtægter saaledes: til
Forrentning af Gæld 30,000 Mark, til Konge og Hof 43,000, til Hær
og Flaade 17,000, ialt 90,000 Mark. Der blev intet tilovers til
Afbetaling og til ekstraordinære Udgifter som Rustninger, der
beløb sig til 140,000 Mark, halvanden Gang saa meget som de
ordinære Udgifter! Denne Sum maatte tilvejebringes ved
Ekstraskatter, hvoraf Bønderne betalte 70 å 80 pro Cent. Det maa
indrømmes Forfatteren, at han ikke lader sig forbløffe af sit
Stof, naar han uden synlig Undren refererer dette Resultat af
den uhyre Konfiskation, eller naar han (S. 89) med Tilfredshed
beretter, at Gælden ved Kristian IIIs Død kun var 60,000 Daler
(180,000 Mark), og at der endda var 100,000 Daler i Kassen.
„Kongen har saaledes forstaaet at bringe Landets Finanser paa
Fode igen"! Men her synes Forfatteren endda at være kommen for
Skade at glemme, at han to Sider før har fortalt, at Kongen
bl. a. for at afbetale paa den udenlandske Gæld, havde stiftet en
indenlandsk Pantegæld, der ved hans Død beløb sig til 450,000
Mark! Ja, det kan godt være, at Kongen virkelig har bragt
Landets Finanser „paa Fode igen", men hvis vi skulde forstaa det,
maatte vi rigtignok have helt andre Forudsætninger end dem
Forfatteren giver os. En Kongemagt, der trods den vældige Gods-
Tiiskueren 1907
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
