Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - J. P.Jakobsen: Danmarks Riges Historie. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
Danmarks Riges Historie 308
lige Hindringer det endelige Gennembrud i 18. Aarhundrede har
haft at overvinde.
Paa de første Blade skildres Frederik Iis Ligfærd d. 5. Juni,
en Skildring der virker helt symbolsk og stemmer Læserne til
Modtagelighed for det, der kommer. Det er i Roskilde.
Professorer, Præster og Studenter, syngende latinske Salmer; saa
Rigsraad og menig Adel og lige derefter den fakkelhegnede Ligbaare
fulgt af den høje Familie og af fyrstelige og adelige Fruer og
Jomfruer; bagest Købstadsrepræsentanterne, som Ceremoniellet
strengelig forbød at „indtrænge sig udi Kirken". Det var vel
ikke det værste, der kunde hændes dem en Midsommerdag,
men alligevel, det var betegnende for den lutheranske Statsordens
folkelige Grundsætninger, der triumferede endnu mere uskrømtet
inde i Kirken. Her blev der først sunget latinske Salmer, og en
latinsk Tale holdtes af Professor theologiae Anders Lavritsen,
hvorpaa Hofpræsten Kristoffer Knop holdt den egentlige
Ligprædiken — paa Tysk. Det er for os en Trøst at vide, at det gik
noget anderledes til ovre i Ribe, hvor Anders Vedel holdt sin
frimodige Ligprædiken paa Dansk — og formodentlig for en
mere borgerlig Menighed. Men det var ovre i Ribe, og det var
ikke jyske Borgere og Bønder der skulde rafle om Landets
Skæbne.
Den 6. Juni var helliget Forretninger. Vi er stadig i
Roskilde Domkirke. En Talsmand for Herrestanden staar frem og
vidner for Regeringen, at skal Standen fremdeles værge Riget
med Hest og Harnisk, maa den ny Regering love, at ingen
fremmed adelig efterdags maa trænge sig ind i Kronens Len, der
rettelig tilkommer den danske Adel; Centralisationen i Styrelsen
maa ophøre, de sammenlagte Len maa deles, Privilegierne
overholdes — med andre Ord, det eneste frugtbare i Politikken fra
1536 skal udryddes. Barnekongen skal have en dansk-adelig
Hovmester i Stedet for den vistnok dygtige Tysker Henrik
Ramel (han fik den fordrukne Slagsbroder Hak Ulfstand, af god
dansk Adel). Endelig skal den ny Regering bedre end den gamle
forstaa at give Gud, hvad Guds er, nemlig hævde en „ret
luthersk Lære uden Disputeren og Protesteren."
Det var ogsaa dansk Tale om end ikke i Anders Vedels
Aand. Og det var den, der trods redelig Modstand fra
Formynderne og senere stødvis fra Kristian IV (hvis Personlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
