- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
312

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - J. P.Jakobsen: Danmarks Riges Historie. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

312

Danmarks Riges Historie 312

Holm er blevet forvænt ved stadig at dvæle der. Derfor
dømmer han stundom haardt og, som det synes os, ubilligt om
adskilligt i denne Tid. Det gælder navnlig hans Dom om det
saakaldte rationalistiske Aandsliv, som det kommer til Orde i Kirken.
Selv om nu Anekdoten om Kartoffelprædikenen var sand — hvad
Holm synes at benægte — selv om der var mere „Dyd" og
Humanitet end „sand kristelig Religiøsitet" i Præsternes Prædiken
— ja saa glemmer den forvænte Forfatter, hvad vi andre har ei
saa pinligt levende Minde om, at den evangelisk-lutherske Lære
nu var prædiket purt og rent Søndag efter Søndag Landet over,
for høje og låve, for læg og lærd, i 200 Aar, og hvad havde det
hjulpet? Den rationalistiske Prædiken kunde i hvert Fald
umuligt virke mindre, og vi har virkelig al Grund til at tro, at det
rationalistiske Aandsliv groede i en frugtbarere Jordbund end
Ortodoksien.

Den store, forjættende Væksttid er forbi med Aarhundredet.
Bernstorff dør, Bondevennerne dør eller ældes; det liberale,
humane Borgersind svækkes, alle de møjsommeligt opelskede
Spirer til frugtbart Folkeliv visner. Det store Eventyr, der giver det
19. Aarhundredes første Slægtled dets sørgelige Indvielse,
Napoleons franske Kejserdømme og Verdenskrigen bringer ogsaa det
nordiske Statsvæsen og Samfundsliv ud af Fugerne. Holms
Syn paa Forholdene er præget af rolig Visdom. Han har, sikkert
med Rette, mange Undskyldninger rede for Frederik Vis Politik.
Hvem tænkte klart og handlede bevidst klogt i disse eventyrlige
Aar, da al menneskelig Forestilling om Fornuft og Beregnelighed
i Tingenes Gang spottedes af Begivenhederne, spottedes af det
legemliggjorte Eventyr, som Napoleon er? Og Norge? Ja, galt
gik det, og vel var det, man læse de rolige, kloge Ord S. 654 f.
og de ikke mindre kloge Betragtninger S. 693 f. om den Løsning
der i 1813 syntes at frembyde sig paa Basis af Norges Deling.
At Frederik VI her sagde nej — sandsynligvis uden at vide,
hvor klogt det var — var sikkert en stor Lykke. Forsøget vilde
have været en Ulykke for hvert af de tre Riger. Men er Holm
nænsom i sin Dom over de Begivenheder, som ingen i denne
hvirvlende Malstrøm kunde have Ansvaret for, er til
Gengæld hans Dom haard over den golde Stædighed, der præger
Frederik Vis Kongestyre indadtil og over Befolkningens slappe
Royalisme. „Der er noget næsten ydmygende ved at læse om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free