Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - Harald Nielsen: Robert Herrick. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Robert Herrick
319
skematisk Nøgenhed, i den anden er det allerede fra et
Planrids uddybet, det har faaet Form og Horisont. Men Formen er
endnu kun lille og Horisonten snæver, og han føler, at han
trænger til mere Indsigt, maa optage nøjagtigere, mere detaillerede
Kort over den Egn, hvor Slaget skal staa, inden han vover det
Hans første større Bog, „The Gospel of Freedom", er netop en
saadan Rekognocering.
Begyndelser og Linjer væver sig sammen i den fra
forskellige Sider, og den er derfor vanskeligere end hans senere Bøger
at gøre Rede for.
Det er en Bog om en Kvinde — om den moderne
amerikanske Kvinde. Miss Anthon, senere Mrs. Wilbur, minder ligesom
Elsie i „The Real World" og i det hele taget de typiske
moderne Kvinder, man finder skildret i amerikansk Litteratur, om
Hedda Gabler. Det er den samme instinktløse Intelligens, den
samme stejle Egenvilje og Vejvildhed forenet. Der er tillige i
Skildringen af hende Enkeltheder, der minder om Nora i „Et
Dukkehjem" f. Eks. Bruddet med Wilbur, da hun gaar fra ham,
fordi hun føler sig „degraderet". Hun er overhovedet en ægte
Ibsensk Kvindetype, der søger at blive „fri" og som vil „forstaas"
og „forstaa". Hun tror først at have fundet, hvad hun søger i
Kammeratægteskabet med Wilbur, Manden der fører Pengene
til Sejr. Det viser sig imidlertid, at Forretningsegoismen ikke ejer
Næring for hendes Sjæl, og hun tyr saa til Erard, Kunstneren,
der har ventet paa hende i Aarevis som paa sit sikre Bytte, for
blot dér at finde en Egoisme af en endnu goldere og foragteligere
Art. I Modsætning til hendes Famlen efter Friheden, uden for
eller over Lovene, peges der paa en dybere Opfattelse. „Der er
ingen Frihed, og enhver er fri — det er en Følelsessag", som
Mr. Jennings siger. Det er første Gang, vi møder den
Grundtanke, der bærer Herricks Kunst: Virkeligheden er af indre Art.
Der er i Mrs. Wilburs Skikkelse et Personlighedens Spil,
som gør den overordentlig levende og interessant, men den
flimrer for meget i Enkeltheder. Det samme gælder om Bogen, der
er rigt facetteret, fyldt af -en gryende og arbejdende Forstaaelses
Indfald og glimtvise Perspektiver. Der er Linier, baade fremefter
og tilbage i hans Produktion. Kunstneren er en Genoptagelse
af Clayton-Typen, Miss Anthons Interesse for Wilburs
Forretningsplaner peger videre til Mrs. Dround i „An American Citi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
