Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - Sig. Müller: Digte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Digte
339
Men skulde saa det hænde, at jeg dog ham lukker ind
— Som jeg før har gjort saa tit i det lange Aar —,
Jeg byder ej til Sæde ham, jeg tager ej hans Haand;
Det svær jeg ved mit blanke Blod og Kransen om mit Haar.
Og hvis endda det times, at han sidder med min Haand,
— Som han før har gjort saa tit baade Høst og Vaar —,
Jeg sætter ej mig paa hans Knæ, naar Maanen kommer frem;
Det svær jeg ved mit blanke Blod og Kransen om mit Haar.
Og sidder end jeg paa hans Knæ, mens Maanen kommer frem
— Som jeg plejer, naar dens Glans gennem Hegnet slaar —,
Skal han dog ikke favne mig og kysse hedt min Mund;
Det svær jeg ved mit blanke Blod og Kransen om mit Haar.
Men knuger han mig til sit Bryst og kysser hedt min Mund
— Som han dog saa gerne vil, medens Natten gaar —,
Saa — lukker jeg min Kammerdør med Stang og Laas og Slaa;
Det svær jeg ved mit blanke Blod og Kransen om mit Haar.
Sigurd Moller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
