Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - M. Kirkegaard: Vort Verdensbillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
Vort Verdensbillede
Himmellegemer, idet disse i deres Bevægelser adlyder de samme
Love, som er gældende her paa Jorden. For de Slægtled, som
fulgte efter Newton, var Verden derfor det uendelige Rum,
hvori større og mindre Samlinger af Stofdele, de forskellige
Himmellegemer, mere eller mindre regelmæssig fordelte, kredsede
om hinanden i Baner, som var afstukket for dem af
Bevægelsens faste, uforanderlige Love. Det var et Verdensbillede, som
udmærkede sig ved sin Simpelhed og Klarhed, saavel som ved
sin Selvgyldighed og Ophøjethed, Egenskaber, som gjorde det
til et værdigt Symbol for selve Guddommens Evighed og
Uomskiftelighed. Det hele var som en kunstfærdig Maskine, hvor
alt gik efter ubrydelige, matematiske Love, og hvis Bevægelser
en tilstrækkelig omfattende Intelligens derfor ved Hjælp af
matematiske Formler vilde kunne forudsige lige til de mindste
Enkeltheder. For at forklare, at de forskellige Himmellegemer
kunde tiltrække hinanden gennem de uhyre Afstande, som det
her drejer sig om, havde Newton selv fremsat Formodningen
om, at der fandtes en rumopfyldende, men vægtløs Æter,
gennem hvilken Bevægelsen kunde meddeles fra det ene
Himmellegeme til det andet. Men i Overensstemmelse med sin
Grundsætning ikke at nøjes med Hypoteser, havde han ikke udført
denne Tanke nærmere, og i den følgende Tid blev det derfor
almindeligt at regne med Afstandskræfter og at forklare
Tiltrækningen mellem Kloderne ved Kræfter, som virkede fra den ene
til den anden gennem det tomme Rum. Først ca. 100 Aar efter
Newtons Tid, med Young og Fresnel, trængte Hypotesen om
en Verdensæter virkelig igennem og har siden den Tid hævdet
sin Plads inden for Videnskaben. Ja, ikke blot det, men den er
endogsaa kommet til at spille en større og større Rolle i den
nyeste Tids Spekulationer over Verdensaltets Bygning. Medens
Hypotesen oprindelig blev fremsat for at forklare Bevægelsens
Forplantning gennem Rummet, saa er man senere gaaet saa
vidt, at man endogsaa har villet forklare selve Stoffets Opstaaen
ad denne Vej. Allerede W. Thomson (Lord Kelvin) fremsatte
den Opfattelse, at Stoffets Atomer i Virkeligheden er en Slags
Fortætninger eller Hvirvelringe, som danner sig i Æteren, og
som under visse, af Helmholtz formulerede Betingelser, ikke
opløser sig igen. De nyere Undersøgelser af Elektriciteten og
Katodestraalernes Natur har jo klart vist, at vi ikke længere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
