Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - M. Kirkegaard: Vort Verdensbillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
Vort Verdensbillede
lige saa lidt kan vore videnskabelige Principper og Metoder gøre
Fordring paa nogen absolut Autoritet Vi bruger de
videnskabelige Metoder, fordi de hjælper os til at finde nye Resultater;
skulde den Tid komme, da de ikke længere kan yde os en
saadan Hjælp, saa maa vi kassere dem og se os om efter andre,
som kan indtage deres Plads. Aarsagssætningen benytter vi
saaledes, fordi det ved dens Hjælp er lykkedes os at vinde en
Mængde betydningsfulde Resultater paa alle Forskningens
Omraader, men vi vil derfor ikke paastaa, at den skulde have
ubetinget Gyldighed i Tilværelsen. Den mekaniske Erkendelsesteori,
hvorpaa Newtons Verdensanskuelse hvilede, har ogsaa hjulpet
os til en Mængde vigtige Resultater paa Naturvidenskabens
Omraade, og dog er der i vor Tid mange, som tvivler om dens
Sandhed, og som mener, at den nu kunde trænge til at afløses
af mere tidssvarende Principper. Det viser sig i alle Retninger,
at vi ikke har noget som helst fest Holdepunkt, men at vi er
nødtn til at fømle os frem, benyttende den Traad, som i
Øjeblikket er os givet, uden at vide, om den fører os til en virkelig
Løsning eller kun leder os ind i nye Tvivl og nye Irgange.
Det er ganske vist temmelig nedslaaende at maatte standse
ved et saadant Resultat, især for en Tid, der er saa stolt af sit
videnskabelige Stade som vor, og man kan ikke afvise Sagen
med, at det kun er tomt Hjernespind af upraktiske Filosoffer, thi
det er netop Tidens betydeligste Fysikere, der stærkest har
betonet vore videnskabelige Metoders vilkaarlige og hypotetiske
Karakter. Men ganske vist er en saadan Tale endnu sjælden i mange
Kredse, som fortrinsvis ynderat smykke sig med Prædikatet
videnskabelig. Jeg drister mig ikke til at afgøre, om de Mænd, der
udretter det største Arbejde for at bringe Videnskabens
Resultater ud i saa vide Kredse af Folket som muligt, selv er klare
over disse Resultaters blot betingede Gyldighed, men sikkert er
det, at der ikke tales om det i den populære Videnskabelighed,
og at de jævne og brede Lag af Folket nødvendigvis maa faa
den Forestilling, at alt er i den skønneste Orden, og at det, der
bydes dem under Videnskabens Etikette, er den rene og
uforfalskede objektive Sandhedserkendelse. Det er meget rigtigt, at
Naturforskeren som saadan ikke har at gøre med første
Principper, men han kan dog ikke undgaa i nogen Maade at gøre sig
selv Rede for sin egen Videnskabsgrens første Principper, og gør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
