Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - Erik Henrichsen: Studentersamfundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
Studentersamfundet
det Nye, en Mission, en berusende Følelse. Det var et andet
Ideal end at faa et Foredrag af Jens Busk at høre. Men de,
hvem denne Tanke havde gjort øre i Hovedet, havde paa
samme Maade en Mission, og den samme berusende Følelse af deres
Kald. De skrev sig mest fra Provinsen og kunde ikke forsone
sig med det æstetisk selskabelige Liv, Kjøbenhavn bød paa. Nu
fandt de i Bondepolitiken en Interesse, der netop vendte sit
Ansigt bort fra Hovedstaden og dog samtidig saa hen til den med
en sky Følelse af dens Overmagt. De blev denne Bondepolitiks
begejstrede Apostle og følte sig som Missionærer, der skulde
vidne blandt de „Indfødte" om dens Salighed. Med dem blandede
sig atter andre, hvis Boldgade netop var det gryende Folkeliv i
selve Kjøbenhavn. Det var dem, der blev Nybyggere i
Hovedstadspressen, „Dagsavis"-Mændene, Studenterne i
Skillingsjourna-listikens Tjeneste. At være Studenter uden at se Publikum over
Hovedet, ja i dette Publikums Navn, med Filistrenes Stemme at
tale i nedsættende Aand om Studentertraditionen, det var ogsaa
noget nyt, en Mission, der æggede til kaade Streger.
Høj eller lav, i det stille eller under Rabalder — Mission
skulde det være. Ikke for Studenternes Skyld, men for det
almene Veis Skyld blev Studentersamfundet stiftet Og derfor
maatte man ud af den Dunstkreds, hvori den gamle Forening
laa bundet og tryllet. Hvorfor blive i denne Spøgelsesverden,
hvorfor nøjes med disse Generalforsamlings-Slag og Brandtaler
ved Lørdagssoldene, naar udenfor Livet laa og vinkede med sine
Oplevelser, sine Belønninger og Ære — ganske vist ogsaa med
en banket Trøje, men Faren og Trodsen var jo blot een Impuls
mere. At slaas med H. C. A. Lund og hans Garde var blevet
for smaat for Folk, der følte sig som Samfundsreformatorer.
Omslaget stod jo for Døren, Verden skulde reformeres til Paaske,
det gjaldt om at komme ud.
Og ud drog de da, og godt gik det, og lykkelige følte de sig.
Sikkert følte hver enkelt af disse Studenter og Kandidater det,
som om han personlig tog Del i en Bedrift. Og i de ganske
unge, næsten barnlige Ansigter, der med deres 16—17 Aar skal
have lyst saa festligt op blandt den skæggede Manddom, stod
der en maabende Forundring over alle de Mærkværdigheder, de
var Vidne til. For disse ganske unge var det næsten som et
Eventyr at sidde i Stue med disse Mænd, af hvem de i Fanta-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
