Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - Erik Henrichsen: Studentersamfundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
Studentersamfundet
bageslaget. De ældre trak sig tilbage, ind i deres Fag eller ind i
deres Familieliv eller ombyttede Politikerens Ham med
Forretningsmandens. Og de yngre begyndte at blive Billedstormere.
Man huggede ned for Fode blandt de politiske Gudebilleder. Man
rømmede op i de litterære og filosofiske Idealer. Realismen blev
sat under Debat efter sin egen Recept om „at sætte Problemer
under Debat" og maatte ligge Lig Lørdag Aften her i sit eget
Hus. Der skød pludselig et Tidsskrift op. Det hed „Ny Jord",
og Navnet, mere maaske end Indholdet, vidnede om nye
Tendenser. Samtidig hørtes de første Toner af en ny Poesi: Johs.
Jørgensen, Claussen og Stuckenberg stiftede et litterært
Broderskab, hvorom mange unge flokkedes. Og med Poeterne mødtes
Filosofferne i et fælles Frafald fra den politiske Interesse. En hel
poetisk-filosofisk Sekt samlede sig under Professor Høffdings
Indflydelse. Jul. Lange skrev om „Erindringens Kunst", og „Studiet
i Marken" blev sat af fra Herredømmet i Kunsten. Saa fulgte
Nietzsche-Bevægelsen. Nu var Demokratismen angrebet i Roden.
Men modsatte Tilskyndelser fulgte paa: Høffdings Genmæle mod
den nye aristokratiske Lære og Pingels Optræden som
Repræsentant for det moralske Venstre mod Edv. Brandes og
„Politiken". Modsætningerne var fremme.
Og nede i Ungdommen virkede Tiden paa lignende Maade i
dobbelt Retning. Studentersamfiindsmanden blev skaaret igennem,
af den fælles Type opstod to Yderligheder. Til den ene Side kras
og frivol Materialisme, til den anden overspændt Idealisme. Det
var i disse Aar, at den kyniske, markskrigeriske, industrielle
Journalistik arbejdede sig op under livlig Tilgang fra disse
Rækker. Men det var af samme Jordbund, at ogsaa „Taarnet"
pludselig rejste sig med himmelstræbende Tendenser.
Hvorfor Studentersamfundet ikke gik ind? Ja, hvorfor er der
saa mange Institutioner, der ikke kan dø. Hvor meget Halvliv
er der ikke blevet ført i disse sidste 10—15 Aar. Og disse
skiftende Horisonter, hvorunder Studentersamfundet førte sit Liv,
gav det en vis Morgenrødens Stemning, som af nogle forveksledes
med en virkelig Fornyelse. Heller ikke stivnede det straks.
Nederlaget for den Politik og den Kultur, hvoraf det var undfanget,
førte det frelst over den Skæbne at blive brugt i Statistroller
paa det politiske Teater. I Halvfemserne var der ingen, der havde
Brug for det Ingen Diktator greb efter Sceptret. Tronen be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
