Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - Erik Henrichsen: Studentersamfundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
Studentersamfundet
Radikaler-Skræk blive opstøvet i dens Afkroge for i bagbunden
Klynge at føres bag Triumfvognen, medens Jubilaren med et
lifligt Drømmesmil hører paa dens Smædeviser. At Dagens
Karakter skulde blive en Idyl, hvor Land og By omvinder dets Navn
med Guirlander, vil det ikke synes om. Angsten for at være
blevet forældet vil komme en bittersød Smag i Festbægeret, og
for at overdøve denne Fornemmelse vil det sætte i med alt, hvad
det ejer af Stemme, og slaa ud med Arme og Ben. „Aldrig i
Hvile!" er jo dets Løsen.
Nuvel, det hører med til et Jubilæum at tage Minderne frem.
Og det falder maaske ud af denne Mindefests Stemning at byde
Beskedenheden med til Bords. Og dog opfordrer
Studentersamfundets Stilling i høj Grad til Beskedenhed, hvis det vil se
Sandheden i Øjnene. Dets historiske Mission, som var nøje afpasset
efter den Tid, der skabte det, er forlængst forbi, og dermed har
det tabt sin historiske Betydning saa afgørende, at ingen kunstige
Anstrengelser vil kunne skjule det. Det er blevet en almindelig
Studenterklub af samme Beskaffenhed som Studenterforeningen,
hvor Ankeprotokollen, Avislæsningen og Ærgrelsen over
Middagsmadens Slethed er de centrale Interesser, og hvor Foredragene
tages med som en uundgaaelig men kedelig Forstyrrelse af
Husfreden. Denne sidste Foredrags-Serie, der blev startet under Bram
og Brask som en Optakt dl Jubilæums-Stemningen, har maattet
overbevise de i Troen mest Standhaftige. Noget mindre festligt
end den Tomhed, som de halvhundrede Tilhørere, spredte over
et Gulv, der kan bænke Hundreder, fyldte den hele Forestilling
med, kan daarligt tænkes.
Men naar een Tid er gaaet ned, plejer en anden at stige op.
Og med hurtigst Tempo gaar dette Tidernes Skifte for sig i
Ungdommens Sind. Hvis Studentersamfundet ikke helt er sakket af
fra sine Traditioner, ligger der nok endnu adskillige
Foraarsfor-nemmelser skjult under den Skorpe, hvori det tilsyneladende
er styrknet. Det har altid været noget af et Barometer i Tiden,
og det vil maaske endnu engang virke som den, der bebuder,
hvad der skal komme. Ogsaa her vil den Strid komme til at staa
mellem „de Gamle" og „de Unge", som for en Menneskealder
siden inden for Studenterforeningen fremkaldte det store Røre.
Ogsaa her vil der være et Bord, hvorom „de Gamle" klumper
sig sammen ligesom „det gamle Sofahjørne" i Studenterforeningen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
