Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - H. Slott-Møller: Kunstbetragtninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
395 Ku nstbetragtn inger
han var kommet bort fra det Jævnmaal af Klodsethed, der er
den Zahrtmannske Skole egen, i Aar har han naaet til en
Finhed i Behandlingen, der lader hans Skønhedsfølelse komme til
sin Ret og hæver hans Billeder ikke lidt over Skolens øvrige
bundløse Oliefarveælte.
Dette Oliefarveuføre skyldes vel nok en misforstaaet
Impressionisme, og mærkeligt er det, at Zahrtmann er den, der
væsen-ligst har bidraget til at indføre Impressionismen i Danmark. Om
det nu skyldes den store Strøm af norske Elever, der har søgt
hans Skole, eller Grunden maa søges i en tilfældig Lighed mellem
hans eget Farvesyn og enkelte af Impressionisternes, skal ikke
afgøres her kun er det tragikomisk, at den Kunstform, der er
tænkt som en Art haandgjort Øjebliksfotografi, egnet til med lette,
aandfulde Antydninger at fastholde de letteste, sjælelige Rørelser
og luftigste Stemninger, under vore nordlige Breddegrader, ved at
falde i Hænderne paa nogle tunge og tungt arbejdende Talenter,
er blevet til det rædsomt klodsede, af Muser og Gratier forladte
Bondemaleri, det, den stakkels frie Udstilling er altfor tungt lastet
med.
En Eftermiddag henimod Lukketid, naar man kan gaa
nogenlunde ene inde paa den frie Udstilling og i Ro fordybe sig i
Billederne, kom en yngre Maler fra den store, midterste
Sidelyssal ind i den Sal, hvor Sybergs Billeder hænger, han havde
været alene i Salene et Stykke Tid og havde ikke hørt nogen
komme, han blev derfor forbavset ved at se tre Skikkelser staa
foran Sybergs Billeder. De saa lidt fremmedartede eller maaske
snarere noget provinsielle ud, den ene var høj, sirlig klædt i
sort Frakke, med sort Halsbind, han var stærkt graahaaret og
bar Kalot. Den anden var en Del mindre, var tilmed noget
duknakket af Holdning, saa ud til at være omkring de tres, men
mindede ellers en Del om Joachim Skovgaard. Den tredie var
spinkel, middelhøj, havde et mørkblondt, lidt tyndt Fuldskæg, han
var i Uniform. — Men hvad var det for en underlig, langskødet
Uniform? Da Maleren traadte ind, vendte de tre fremmede sig
om imod ham, og nu havde han nær tabt al Besindelse–
Han kendte dem pludselig–-Det var Hoyen! P. C. Skovgaard!
og Lundbye!! — Ja," sagde Hoyen, „vi blev forleden forstyrret i
vor søde Ro af et Medlem af dette psykofysiske Selskab, og
nu, vi dog var her, vilde vi se, hvordan det stod til med Kunsten."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
