Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - Adolf Hansen: Stella
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426
Stella
hende da væsentlig kun indirekte gennem Swifts Vers og Breve
til hende og hans Omtale af hende. Hun synes at have været
en livlig, sundt dømmende Kvinde, med Sans for Humor, af et
jævnt og naturligt Væsen, varmtfølende, stundom noget
pirreligopfarende, paalidelig og hjælpsom, resolut og handlekraftig i
kritiske Øjeblikke; hun stod helt paa Swifts Side under hans
haard-hændede Kamp for irsk Selvstændighed og var som han fyldt
af Forbitrelse over Englands slette Behandling af Landet, om
hun end ikke har fornummet hans egen vilde, flængende Harme,
den sæva indignatio, han tillægger sig selv.
Den sene Januar-Aften i 1728, da Stella blev begravet i
Domkirken i Dublin, var Swift syg, og han lod sig flytte ud af
sit Sovekammer, der vendte mod Kirken, og ind i et andet
Værelse i sin Domprovstebolig, for at han ikke skulde se Lyset
fra Kirken, hvor hendes Ligfærd foregik. Han var ramt haardt
Man fandt efter hans Død en Lok af hendes Haar i et Stykke
Papir, hvorpaa han havde skrevet: Only a woman’s hair, „Kun
en Kvindes Haar", — dybe og dunkle Ord, hvis Tydning ikke
er lige til:
„Only a woman’s hair!" We may not guess
If ’twere a mocking sneer or the sharp cry
Of a great heart’s o’ermastering agony
That spake in these four words.
(J. A. Noble.)
Tredive Aar omtrent efter Swifts Død skrev Goethe sit i
flere Henseender interessante og smukke Ungdomsdrama „Stella",
der handler om en Mands Kærlighed til to Kvinder.
Hvis det med dette Stykke har været Goethes Hensigt
at vise, hvorvidt en Mand, der fra Karakterens Side er noget
værd, samtidig kan nære stærke og ægte Kærlighedsfølelser for
to Kvinder, saa er det ikke lykkedes ham; thi Fernando,
Stykkets mandlige Hovedfigur, som er mere Skabelon end
Menneske, er i bedste Fald en ret overfladisk Person, kun med
Tilløb til dybere Følelser og højere Opfattelser. Men antagelig har
det mere været Digteren om at gøre at skildre, hvorledes
Fernandos Dobbeltforhold virker paa de to Kvinder.
• Et af Motiverne til dette Skuespil var vel Goethes egne
Stemninger overfor Lili Schönemann. Men muligvis ligger der som et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
