Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - C. Ludvigsen: Religionens Psykologi (James: Religiøse Erfaringer)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Religionens Psykologi
433
ser Helgener og Helgeninder ile til for at slikke Bylder og Saar, og
med Forargelse ser vi den katolske Kirke ved Lydighedskravet gøre
sine Tjenere til Slaver i sin ofte rent politiske Sag. Og vi maa mange
Gange ryste paa Hovedet med Uvilje, naar vi er Vidne til de Træk,
som Romerkirken berømmer hos sine fromme: En ung Nonne faar af
et tilfældigt Ord en Indskydelse til ikke længere at tale med en kær
Søster for ogsaa paa det Punkt at vise sin Offervillighed, eller den
unge Mand, der for at undgaa Fristelse, fører sin Afsondring fra
Kvinder saa vidt, at han ikke ønsker at være i Enrum med sin Moder. Og
saa fører endda meget af den indestængte Nonnefromhed til et ret
usmageligt Elskovspjankeri over for det hellige. Og dog — saa meget
frastødende i Askesens Væsen, saa unyttige, ja ligefrem skadelige,
mange af dens Handlinger er, saa er der dog noget i den, James ikke
kan lade være at bevidne sin Deltagelse. Den er et smukt Udtryk for
den genfødtes Tankegang om det onde som noget virkeligt, som skal
forfølges til sin yderste Grænse, og medens den sjælekarske ofte
overlegen gaar uden om det, saa tager den forsagende derigennem frivilligt
sin Del i Kampen mod det onde. Og James spørger, hvorfor de
religiøse Samfund i vore Dage vil lade Soldater og Officerer være ene
om at være Repræsentanter for det Heltemod, der sætter Livet ind.
Har man i vore Dage travlt med at hærde Legemet, vilde sikkert et
tilsvarende Indskud af aandelig Haardførhed kun være til Baade for
Slægtens Trivsel. Der er meget i det, han siger. Her er Tanker til
Overvejelse særlig for en Tid, der viser saa mange Tegn paa en
forfinet Overkultur, hvor Millionærer med deres Damer i polstrede Biler
farer Kloden rundt for at flygte fra deres Spleen, medens Folkeslag
med en nøjsom Levefod truer med at fortrænge mere forfinede
Naboer. Og naar nu efterhaanden Spørgsmaalene om Jord og Ejendom
synes at kræve ny Løsning, saa var det maaske et Vidnesbyrd værd
at agte paa at se den russiske Jorddrot finde Lykken ved at forlade
de fine Sale for som simpel Bonde selv at pløje sin Jord.
Naar man gaar nærmere ind paa de religiøse Erfaringers Karakter, saa
finder han deres egentlige Væsen i Mystikken, i de kortvarige,
anelsesfulde Lys-glimt, hvor man overgiver sig til højere Magter, og hvis
Herlighed man bagefter har svært ved at udrede for andre. De har med Rette
Gyldighed for den enkelte, men behøver ikke at være overbevisende
for andre. Dog mener han, at de indeholder Vidnesbyrd om en Verden
ud over Sanserne. Den dogmatiske Teologi med dens metafysiske Krav
kan han ikke gaa ind paa, derimod viser han, hvorledes flere Træk i
Tilskueren 1907 28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
