Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - A. C. Larsen: Den offentlige Mening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
Den offentlige Mening
dertil svarende offentlig Mening. Den blev dikteret fra oven og
bragt ud i Landet gennem Embedsmændene. I enhver By var
der en Præst og en Borgermester. Hvad Velærværdigheden og
Kancelliraaden havde sagt, derpaa svor alle retskafne Borgere
som paa et Evangelium. Kun faa vovede offentlig at kny og at
mukke; men i deres stille Sind gjorde mange sig underlige
Tanker, der efterhaanden vovede sig ud, men i Begyndelsen med
smaa Skridt. Saa kom omsider Omslaget 1848, og det blev klart,
at Enevælden kun havde et ringe Antal Tilhængere; den
offentlige Mening havde ændret sig og krævede en fri Forfatning. Vi
fik’den, og fra nu af var der to Brændpunkter i det danske
Folks Liv, Kongemagten og Folkefriheden. Kongemagten er i
Danmark et Træ med tusindaarige Rødder; et saadant
ældgammelt Træ forsvinder ikke saa let og det saa meget mindre, som
det repræsenterer noget, der, selv om vi ingen Konge havde,
stedse vil bevare sin Gyldighed; intet Samfund kan bestaa, naar
det ikke har en Regering, der besidder saa megen Myndighed,
at den ikke kan fejes til Side af de første og bedste Vindstød.
Hvor stærk Kongemagten er hos os, viste sig under det
Estrupske Regimente, da der, uden at der udbrød Revolution,
kunde gøres et langvarigt Forsøg paa at gøre Kongemagten til
det herskende Brændpunkt. Forsøget mislykkedes, og det maatte
mislykkes. Omslaget 1848 omformede i den Grad det danske
Folks Tænkemaade, at det ikke vilde have sin Grundlov
prisgivet til Fortolkninger, der i Virkeligheden satte hele dens
Tilværelse paa Spil. Og saa endte det med, at vi fik et
Systemskifte, der for mange stod som en utvivlsom Anerkendelse af, at
nu var Folkefriheden blevet det altbeherskende Brændpunkt.
Hvor grundig man tog fejl, viste sig af, hvad der bag efter
tildrog sig. Skønt tilsyneladende sat til Side øvede det kongelige
Brændpunkt fremdeles sin Virkning, saa at Systemskiftets Bærere
lidt efter lidt har skiftet Kulør, hvorfor de af adskillige stemples
som Forrædere, der i Grunden snarere skulde kaldes Højremænd
end Venstremænd. Jeg, der ikke er praktisk Politiker, men kun
af og til filosoferer over de politiske Begivenheder, skal afholde
mig fra alle moralske Domme; men jeg er tilbøjelig til at tro,
at rimeligvis det samme vilde være sket med de fleste andre
Venstremænd, hvis det var dem, der var blevet Ministre, og jeg
drager deraf den Slutning, at man ikke bør forsømme Studiet af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
