- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
450

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - A. C. Larsen: Den offentlige Mening

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

450

Den offentlige Mening

ensidig Overdrivelse ligefrem kalder paa sin Modsætning. Her i
Danmark fortæller man jo, at vi nu har indført Parlamentarismen.
Saaledes lyder det i Kor fra Masser af Aviser, og paa
Vælgermøder styrker man kraftig hinanden i Troen derpaa. De
Indsigelser, der gøres mod denne saakaldte Kendsgerning, er faa og
beskedne, saa at man fristes til at sige, at nu ved man da, hvad
det er, den offentlige Mening vil. Men det turde være. klogest
ikke at være for tryg. Mig forekommer det, at der under al den
megen enstemmige Larmen er i Færd med at udarbejde sig en
ny offentlig Mening. Foreløbig er det alene private Meninger,
der kun lægger sig for Dagen paa Tomandshaand eller i en lille
snæver Kreds. Men vist er det, at mange synes, at denne
Parlamentarisme er en underlig Skifting, der ikke har nogen slaaende
Lighed med sin berømte Navnefælle i England. Det bæres dem
for, at dansk Politik er blevet en Samling af de jammerligste
Intriger, at de private Interesser er traadt i Forgrunden, medens
Fædrelandets almene Vel i betydelig Grad vanrøgtes. Og hvad
der forøger Betænkelighederne, er den Omstændighed, at
adskillige af de optrædende Politikere bærer sig saaledes ad, at man
uvilkaarlig kommer til at tænke paa Dilettanter, der uhyre gerne
vil spille Komedie, men desværre mangler baade de udvortes og
de indvortes Betingelser for at udføre betydelige Roller i
interessante Stykker. Noget, der blot langt fra minder om
Mesterskab, træffer man sjælden; de fleste dygtige Mænd, som ejer
Betingelserne, holder sig for gode til at medvirke i den Art
Farcer. Kort sagt: den politiske Nedgang er stor og beklagelig.
Naturligvis ved vore politiske Dilettanter intet derom; de er for
optagne af deres Haandtering og af deres gensidige
Beskyldninger til, at de skulde have Tid til at agte paa, om ikke den
offentlige Mening, som de altid paaberaaber sig, er paa Nippet
til at glide fra dem. Maaske var det bedst, om de tog Skeen i
en anden Haand. Hvis de ikke viser Maadehold og indrømmer
de saglige Opgaver, hvad der tilkommer dem, kunde det maaske
være, at Parlamentarismens Eventyr fordufter, og at de mange
private Meninger samler sig i en ny offentlig Mening, der kræver
et nyt Systemskifte.

Betragtninger af lignende Art som de, jeg her har anstillet
med Hensyn til det religiøse og det politiske, lader sig ogsaa
anvende paa det sociale og æstetiske. Jeg har i min Levetid op-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0462.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free