- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
476

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - C. Starcke: Den franske Kirkekamp

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DEN FRANSKE KIRKEKAMP

en 9de December 1905 udstedtes den Lov om
Statens og Kirkens Adskillelse, som er det
fore-lobige Resultat af et afgørende Sammenstød
mellem Republikkens Regering og Pavemagten. Hvem
aF dem, der skal bære den endelige Sejr hjem,
er endnu ikke afgjort. Kampen drejer sig om det
samme som under Middelalderens store Sammenstød mellem
Kejsere og Konger og Pave om det borgerlige, verdslige
Samfundslivs Uafhængighed af Religionen og om de nationale
Interessers Uafhængighed af den kosmopolitiske romerske Kirkemagt.
For de protestantiske Lande er dette Sammenstød ikke længere
muligt i hele den skarpe og altomfattende Form, hvorunder det
finder Sted i det katolske Frankrig, idet Modsætningen mellem
det nationale og kirkelige ikke findes i et protestantisk Land. Til
Gengæld bliver denne Modsætning i Frankrig en Løftestang til
at føre Kampen for det borgerlige Samfundslivs Uafhængighed
kraftigere og med større Udsigt til Sejr, end der maaske ellers
vilde blive.

Den Kamp, som vi i denne Tid er Vidne til, er forberedt
omhyggelig Skridt for Skridt i mere end en Menneskealder, og
den har sit Udgangspunkt i Frankrigs bitre Erfaringer om, hvor
de nationale Interesser blev sat til Side af Hensyn til Paven. Det
var Pavens Vægring ved at tillade Kejser Napoleon at trække
sine Tropper bort fra Rom, saa denne By kunde blive Italiens
Hovedstad, der hindrede Afslutningen af en Alliance mellem
Frankrig og Østrig og Italien, indtil Slaget ved Wörth gjorde al

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0488.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free