Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - C. Starcke: Den franske Kirkekamp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Kirkekamp
493
diske Person, som hidtil har besiddet den.1) Men hvor god Grund
end disse juridiske Betragtninger muligvis kan have, og hvor
givet det end er, at en Regering, der gjorde noget lignende over
for private, vilde blive kastet overende, saa synes det ikke at
være muligt at vække nogen Stemning af Betydning for Kirken
paa dette Grundlag. Alle føler, at der ikke er gjort noget
Attentat paa den borgerlige Ejendoms Sikkerhed, og de mange, der
har følt Kirkens Maade at samle og besidde Ejendomme paa
som en Trusel eller Fare for Samfundet, vil ikke føie sig stærkt
indignerede over, hvad der var sket.
Endelig har Kirken søgt at vække patriotiske Bekymringer.
Som Ferry veg tilbage for Kampen mod Kirken, fordi han skulde
bruge Munkene under sin orientalske Kolonialpolitik, burde
ogsaa den nuværende Regering vige tilbage, for at ikke Frankrig
skal miste den Stilling som de Kristnes Beskytter, det hidtil har
indtaget i Syrien og Orienten. Det har ikke manglet paa malende
Skildringer af, hvorledes Fjenden hinsides Rhinen staar paa Post
for at indtage den orientalske kejserlige Stilling, som Frankrig
ved sit Brud med Paven maa miste. Men Slaget, man derved
havde tænkt at føre mod Regeringen, har ikke ramt, idet
Cié-menceau har gjort Rede for, hvor ringe Interesse dette
Protektorat i Virkeligheden har. Det har engang været knyttet til reelle
økonomiske og politiske Interesser; men det er nu ikke mere
end en Dekoration, som Frankrig uden Sorg lader falde.
Saaledes synes den Kamp, som kæmpes, ganske rent og klart
at skulle blive en Kulturkamp. Den er udsprungen af en
Modsætning mellem de Værdier, som Kirken bragte, og dem, som
Folkets hele arbejdende Liv beror paa. Hvis det har været en
rigtig Følelse, at denne Modsætning er til Stede og er uforsonlig,
hvis Tidens Liv virkelig pulserer i alt det, som Syllabus
fordømmer, saa er Kampen uforsonlig og dens Udgang givet.
’) Si l’on est de bonne foi on dolt reconnaitre, qu’en disposant i son gré et p«r le seul effet
d une disposition ligislative des biens de l’Église ... les Pouvoirs publics actuels committent une
vraie spoiiation . . . . et ce ne saurait étre une excuse de dlre qu’il peut (tre llbrement dlsposé
des biens, puisque leurs propriétaires antérieurs ont cessé d’Ctre personnes morales. Supprimer un
propriétaire pour s’emparer de ses biens constitue un procédé d’appropriation un peu expéditif,
au-quel ni la morale ni le droit n’ont rien i voir. Lamarzelle et Taudiére: Commentalre de la Loi du
» is 1905 pag. III.
C. N. Starcke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
