Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - Vald. Vedel: H. C. Andersens Eventyrdigtning (H. Brix: H. C. Andersen og hans Eventyr)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Mndersenske Eventyrdigtning
495
konfronteret med deres formentlige Ophav i Biografien og
omvendt Sporene af enhver Livsomstændighed vejret rundt om
i Digtningen. At Andersens Produktion i en særegen Grad var
personligt og subjektivt bestemt, har man jo altid haft paa
Fornemmelsen, men mellem den og Digterens Barndomsoplevelser,
den Collinske Familiekrønike og alle de Andersenske intime
Dagbogs- og Almanak-Optegnelser har Dr. B.s minutiøse
Undersøgelser knyttet saa talrige nye Traade, at Eventyrproduktionen
derved virkelig er sat i et overraskende nyt Lys.
Men netop det Held og Talent, hvormed dette er gjort, maa
opfordre den, der har nogen Betænkelighed ved de moderne
litterære Metoder, til overfor dette gode Paradigma at prøve at
paavise deres Begrænsning og Farer.
„Nicht jeder wandelt nur gemeine Wege — du siehst: die
Spinnen bauen luftge Wege." Det er unægtelig ofte meget skøre
og tynde Spindelvævstraade, dem Forfatteren knytter mellem Liv
og Digt. Saaledes mellem den Andersenske Familie, som vi ved
saa lidet om, og allehaande Figurer og Træk i Andersens Digtning.
Farmoderen f. Eks. har han nu en Gang set sig vred paa, og
han læser derfor alskens ondt ud af de uskyldigste
Bemærkninger om hende i „Mit Livs Eventyr" — det er virkelig som
Fanden læser Bibelen, naar han af Andersens følelsesfulde
Billede af hende ved den sidste Afsked kan faa det ud, som han
faar S. 17 — og omvendt genkender han hende f. Eks. straks
tydelig i den gamle Kone, der egoistisk holder Gerda tilbage i
sin Have, da hun er ude at søge efter Legebroderen; thi havde
Farmoderen ikke ogsaa en Tid en Have at passe (Haven i
Eventyret er ganske vist paaviselig en anden, nemlig Bogtrykker
Iversens) og har mon ikke ogsaa hun villet holde den unge
tilbage paa hans Vej ud i Livet? Men milde straalende Øjne havde
hun ifølge en Passus i Biografien, og Forfatteren er da ogsaa
saa retfærdig til Gengæld at genkende Bedstemoderen, hver Gang
en gammel Kone omkring i Eventyrene har et Par milde Øjne.
Om Øjne har Forfatteren i det hele en^Svaghed for at fable. I
„Hun duede ikke" er — som bekendt — Vaskekonen
utvivlsomt A.s Moder. Men der forekommer i Eventyret ogsaa en
Haltemaren, med en forloren Krølle ned over det ene Øje for
at skjule en Skavank, — og nu er der nogle Breve, hvori
Moderen klager over et daarligt Øje og en Del Aar senere over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
