Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - Hother Ploug: Efter Musiksæsonen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514
Efter Musiksæsonen
net, jeg tror 150 Billetter. Publikum var løbet træt: „ Mestersangernes *
Opførelse paa samme Aften som et Hofbal var tilstrækkelig til at volde
tomme Bænke. Det kan gøre en ondt for de udmærkede Kunstnere,
der burde have været forskaanet for denne ufortjente Ydmygelse; og
næsten end mere ondt gør det en for det højt ansete Forlag, der var
Impresario for dem, og som — lige saa uforskyldt — kom i
Vanhjemmel over for de trofaste, der havde meldt sig. Men Hovedsagen er dog
den, at det nu atter viste sig paa en sørgelig tydelig Maade, hvor smaa
vi i Virkeligheden er, at København i musikalsk Henseende er saare
langt fra at være Storstad, og at det er det samme lille Tal
Koncertgængere, der Aften efter Aften tropper op for som Tordenskjolds
Soldater at agere en hel Armé. Der kunde da være al Grund til, nu da
den Draabe, der har faaet Bægeret til at flyde over, er faldet i det,
at overtænke, hvad der kan gøres for at bringe vort Koncertvæsen ind
i et sundere Spor. Og det saa meget mere, som det ikke altid er god
Musik, vi overvældes saa meget af. Vi staar i den Henseende tilbage
for flere af de tyske Hovedstæder, der i Størrelse er ringere end vor.
Stæder som Dresden, München og Hamborg. „Det er forbavsende, saa
lidt god Musik der høres i København, skønt vi drukner i Koncerter,"
hørte jeg for nylig en af vore erfarneste Musikelskere sige, og
Ytringen slog mig straks som indeholdende en ubestridelig Sandhed, thi
Overfloden paa middelgode Koncerter er virkelig paafaldende.
Der er nu først de syngende Damer. Det er med en hartad utrolig
Dristighed, at saadanne stævner Publikum til Møde; og man maa glæde
sig over, at vor Musikpresse, der ellers ikke har let til de stærke Ord,
er begyndt at røre paa sig og at protestere mod, at vore
Musikanmeldere, hvis Aftener er saa stærkt optaget, skal være forpligtet til Gang
paa Gang at møde for at høre paa nogle Rosenfeldske eller
Lange-Müllerske Romancer med det obligate tyske Tilbehør, blot for bagefter
at kunne konstatere, at der intet har været at sende Bud efter dem
for. Paa saadanne Koncerter florerer Fribilletsystemet, og
Bekendtskabskredsens Applaus ses gerne noteret som en vox populi.
Saa er der de rejsende Virtuoser. Med dem er det naturligvis en
anden Sag; de kan ikke skæres over een Kam: der er dem blandt
dem, som enhver Musikelsker gør Synd mod sig selv ved ikke at høre.
Men i Almindelighed overvurderer man dog saadanne Koncerters
Betydning; og det er en Misforstaaelse, naar ikke faa, iøvrigt fornuftige
Mennesker ræsonnerer saaledes: Ligesom man ikke gaar i Teateret for
at lære Skuespil at kende, men for at se Komediesp//, saaledes gaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
