Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - J. P.Jakobsen: Jydskeri og andet Bagstræb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jydskeri og andet Bagstræb
521
er imidlertid ikke „de Waber", men „die Weber", der er blevet den
tyske Tunges dramatiske Storværk, og det er ikke evropæiske
Dialekt-oversættelser, der har gjort Tragedien verdenskendt. Det
impressionistiske Dialekt-Artisteri laa som en ugennemsigtig død Hinde om det
levende Kunstværk. Da den var borte, udstraalede Livet til Tusind
Sjæle.
Mistral fortæller, at mens han gik i Latinskole søgte han at dulme
sin sugende Hjemvé ved at fordybe sig i Homers og Vergils episke
Digtning, der syntes ham at skildre det primitive Hjemstavnsliv netop
saa enfoldigt-storladent, som det stod for hans barnlige Ynglingeøje.
Han gav sig da til — i franske Vers — at skildre sin eget Hjemstavns
Liv efter de store Forbilleder, og i Ferien ilede han hjem for at gøre
sin herlige Moder lykkelig med sin Kunst. Hun hørte stille paa ham
en Stund, men brast saa i Graad. Hun forstod ikke de franske Digte.
Mistral lovede da sig selv, at han aldrig vilde skrive anderledes, end
at hans Moder kunde forstaa ham, og han blev den ny-provencalske
Renæssances Ypperste.
For 50 Aar siden havde han Ret, men Nobelkomitéen havde i 1904
absolut ikke Ret, da den gav „Mireios" Digter Nobelpræmien, og
Fe-librerne er sikkert i det 20. Aarhundrede enten kulturfjendtlige eller
ørkesløse og ligegyldige Artister. —
Det kan være, at hvis Blicher havde taget sin jydske Mission mere
au sérieux, han da i sin Tid havde øvet en frugtbar dansk Gerning.
Men de Tider er lykkeligvis forbi, og Aakjærs moderne
Impressionisme er en historisk og kunstnerisk Misforstaaelse. Han er saa langt
ude i Meningsløsheden, at ikke blot Københavnere og andre
almindelige Mennesker maa opgive Ævret, men selv Fjandboerne har nu saa
længe læst Biblen og „Folkebladet", at de kun med det største Besvær
vilde kunne stave sig igennem Bogen, og hvis de overhovedet naaede
at begribe Dialektstederne, vilde de opfatte dem som humoristisk mente,
hvad de mildest talt ikke er.
Dog, hvis „Paa Aftægts" Fjandbogloser endda blot var et ørkesløst
artistisk Koketteri, eller hvis det hele, der var sket, var, at nogle Spalter
af Feilbergs jydske Ordbog havde forvildet sig ind i en dansk Roman
— det havde blot været den evige Historie om de spildte Kræfter.
Men naar man har læst Bogen og Ens Øjne tilfældig falder paa
Omslagets Bagside, vaagner halvglemte Minder. „Jydsk Stævne" staar der,
og „Fra vor Hjemegn". Man mindes ogsaa den store, flittige
Blicher-Bog med noget blandede Følelser. Det er nok ikke blot kunstnerisk
Tilskueren 1907 32*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
