Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - J. P.Jakobsen: Jydskeri og andet Bagstræb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jydskeri og andet Bagstræb
523
er i at prøve paa at opfriske den Delingslinje, der i Erik Lams og
Frederik VI’s Dage skilte Jyder og Danskere.
Jydskeriet er ikke blot ørkesløst, det er sinkende Bagstræb, fordi
det nærer Almuetilbøjeligheder og Menighedsafsondring, der uden denne
litterære Opmuntring vilde dø ud ligesom de gamle Sidekviste paa
Granens stærke Stamme. Der er jo i Virkeligheden endnu meget i vort
Folkeliv, der sky og mut viger og fjæler sig for den store aabne,
offentlige Andelsdrøftelse som Presse, Litteratur og Tale skulde rejse.
Der er dem, der knurrer over, at deres Bevidstheds Urskov bliver
en Søndagspark i det moderne offentlige Liv, og der er dem, der klager
over, at den store Andelsdrøftelse bare er et uhyre
Forpjatnings-maskineri, der holdes i Gang af den almindelige, golde Nysgerrighed.
Dogmatikere, laudatores temporis acti! Den sjælelige Blufærdighed,
der ængstes for at forsjofles i den almindelige Offentlighed og derfor
holder sig udenfor den demokratiske Andelsdrøftelse har — maaske —
sin historiske Ret. Nysgerrigheden derimod er jo kun den primitive
Ytring af social Interesse, en Lysaabning ind til Almuelivets dunkle
Mistænksomhed. Den nysgerrige bliver selv Reformobjekt i samme
Grad som Nysgerrigheden vokser, og den golde Nysgerrighed bliver
aktiv social Drift, der higer ud over Hyttens og Herredets Horisont;
den stavnsbundne urgermanske Almueanarkisme bliver til frodig dansk
Samfundsfølelse. —
Jydske Stavnsbaandsinstinkter har endnu i den sidste
Menneskealder levet et gustent-frodigt Skyggeliv selv hos de Mænd, der skulde
være offentlige og danske Mænd fremfor alle andre. Man behøver blot
at tænke paa de jydske Thingmænds Fællesbo i Gammel Avlsgaard, og
selv nu tales der om ganske tilsvarende Menighedsafsondringer, hvor
man gemmer sig for Verdensbyens Tusind Paavirkninger, dem, det skulde
være en ærefuld Pligt at vurdere og udnytte. Men det er for den Sags
Skyld heller ikke nødvendigt at undersøge Skyhedens Ægthed eller
Ret. Særfølelsens Borgvolde er dømte til Sløjfning. I Almindelighed
taales den sociale Ekspropriation; der skriges lidt i Begyndelsen, men
Fælleslivets moderne Bekvemmeligheder virker paa samme Maade som
de moderne lyse og luftige Huse med de store Vinduer og med W. C.
og elektrisk Lys. Alle de Kræfter, der gennem Tusind Aars Famlen er
naaet til at fremstille de moderne Hustyper, er stærkere end de
genstridige Individualister. En og anden af disse opsøger med Møje en
pittoresk Krinkelkrog, hvor han kan forskanse sig. Men lidt før eller
lidt senere sker der næsten altid det samme: han drages af mange
32*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
