Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1907 - W. Prior: Juli 1807. Canning og Aarsagerna til den engelske Ekspedition i 1807
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
536
Juli 1807
Først det spændte Forhold mellem Danmark og England, der
kunde undskylde, men ikke egentlig berettige det begaaede
Overgreb mod en ikke helt sagesløs Nabo. Dernæst Nødvendigheden
af at komme Napoleon i Forkøbet ved et Kup i dennes Aand,
der effektivt kunde forhindre Flaadens Udlevering til Modparten,
dække Cathcarts Tropper paa Rügen mod et Angreb i Ryggen
og samtidig være den allierede Magt Sverige til Nytte. Canning
har desuden sikkert fæstet nogen Tiltro til Rygtet om, at
Napoleon paany tænkte paa at ramme England vestfra gennem
Irland. Faren kunde blive overhængende, om danske og franske
Tropper pludselig indskibedes i Kiel paa den danske Flaade,
som Canning jo mente blev udrustet, og førten Nord om
Skotland for at kastes i Land paa den grønne 0. Man havde ikke
glemt Begivenhederne der i 1798—99 og vidste godt, at
Oprørs-banerne vilde blusse kraftigere end før, om Irlænderne saa, at det
nu var alvorligere ment fra Frankrigs Side.
Endelig var Ekspeditionen paatænkt at være en tydelig
Advarsel til Rusland. Canning udtalte senere hen, at det havde
været en af Grundene, der anbefalede Forslaget i hans Tanker.
Om alt gik vel, vilde Toget sikkert lamslaa Rusland. „Denne
. Nation trængte til at blive bragt til Fornuft, og det er lykkedes
os," tilføjer Canning. Noget lignende fremkom Castlereagh med
i et Brev til Cathcart. „Tonen i det russiske Kabinet er blevet
betydelig bedre stemt over for os, siden det hørte om Deres
Operationer ved København."
St. Petersborg havde ogsaa Grund til at blive betænkelig ved
at se en langt større Flaade, end England ellers udrustede i
Krigsaarene, lægge sig til Ankers i Øresund. Et Angreb af en
forenet engelsk-svensk Flaade og en Landgang af begge Magters
Hærkorps fra Sjælland og Rügen vilde være kommet højst
ubelejligt for Czaren, der just trængte til nogle Maaneders
Fredstilstand efter de haarde Kampe mod Napoleon. Tilmed var han
indviklet i en Krig med Tyrkiet.
Først hen i December Maaned kom da ogsaa den
Krigserklæring, Czaren havde forpligtet sig til i Tilsiterfreden. Paa den
Aarstid var Faren for et engelsk Angreb forbi for flere Maaneder.
W. R. Prior.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
