Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1907 - K. A. Wieth-Knudsen: Danmark og den europæiske Ligevægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
576
Danmark og den europæiske Ligevægt 576
op paa Linie med de i hjemlige Farvande disponible engelske
Stridskræfter, og saa gaar England forrige Aar hen og fordobler
disses effektive Styrke ved Oprettelse af en speciel
Hjemme-flaade i Nordsøen, Omlægning af Kanalflaadens Støttepunkter og
Tilbagedragning af Atlanterhavsflaaden fra Gibraltar ril Berehaven
i Irland! Samtidig forstærkedes de engelske Kampenheder af
første Linie i en saadan Grad, at Tyskland ikke længer kan
bruge sin nuværende Kielerkanal til Skibe af den Størrelse, der
i Fremtiden bliver nødvendige, og som det heller ikke har! Og
dertil Visheden om en Søkrig med to Fronter: Elben og Kiel,
med den ny Ulykke, at det i Nordsøen kun kan anvende een
Udfaldsport: Cuxhaven.1) Altsaa for enhver Pris en Dækning af
Østersøfronten, hvilket i givet Tilfælde vil sige en
Storebæltsaf-spærring, der atter kun er mulig ved en „Overenskomst" med
Danmark.
Ethvert Menneske med fuld Forstaaelse og Sympati for det
danske Folks Fremtid, især enhver dansk Statsmand, maatte
naturligvis vende det døve Øre til slige Fristelser. Der kunde kun
være Tale om at give efter for et overmægtigt diplomatisk Pres,
saaledes som det ofte forekommer i et lille Folks og da især i
vor Historie. Men for en Gangs Skyld sad vi i Held ril op over
begge Ørene. Ikke alene havde den storpolitiske Sammenstilling
udviklet sig saaledes, at Tysklands Hegemoni i Europa over alt
var trængt tilbage, men Hjælpen mod den tyske Paatrængenhed
laa lige for Haanden, ja blev os (ikke alene med det engelske
Flaadebesøg Efteraaret 1905) saa at sige stukket ind ad Døren.
Naturligvis maatte man se at undgaa ogsaa et
fransk-engelsk-(russisk?) Charybdis, men selv i værste Fald var det lettere at
slippe uden om det tyske Scylla, saa at kun et usædvanligt
Sammentræf af Dumhed og ond Villie kunde føre ind i dette sidste.
Ikke desto mindre kunde man allerede for et Aar siden have
visse Grunde til at befrygte, at den danske udenrigske Kurs snart
vilde aabenbare sig ikke alene som Forsøg til en Afvigelse fra
Frihedens lige Linie, men endog som en Drejning til den
farligste Side. Hertil hentydede det, naar jeg i tidligere Artikler (Juli-
■) Der h«r derfor i den allersidste Tid været Tale om at skaffe en for de største Linieskibe
passabel Indre Kanalforbindelse mellem Elben, Weser, Jade og Emsmundingerne. Herved vilde alle
fire Udfaldsporte kunne benyttes af hele den tyske Flaade og en Indespærring af denne I hej Grad
vanskeliggeres. Om Bekostningerne kan man danne sig en Forestilling af den Omstændighed, at
alene Udvidelsen af Kielerkanalen vil komme til at staa i over 200 Millioner Mark, som jo nylig
glatvæk — saa at sige i Tavshed — bevilgedes af den tyske Rigsdag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
