Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1907 - E. H.: Han begriber det ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
606
Han begriber det ikke
jeg finder det absurd, at noget saadant blot kan antydes." Vi skal svare
Hr. Hvass ved at stille ham et nyt Spørgsmaal. Hvis en Rigsdagsmand
af Regeringspartiet efter en saglig, nøgtern Overvejelse finder det
klogere at stemme for den kommunale Valgret med den lille
Indskrænkning i det rene Princip, at paa Landet V» af Valgretten til Amtsraadet
udøves af de højstbeskattede Vælgere, end at løbe den store Risiko,
der er forbundet med en paa et tvivlsomt juridisk Grundlag optaget
usikker Forfatningskamp — er en saadan Politiker da en mindre god
Demokrat eller Venstremand, fordi han stemmer efter denne
Overbevisning?
Hans Tilfælde svarer ganske til Hr. Hvass’s Tilfælde. Det drejer
sig i dem begge om et Princip af stor Betydning. Indførelsen af den
almindelige Valgret i Kommunerne er for Statsstyreisen paa ingen
Maade en større Sag end Gennemførelsen af Kommunalsocialismen er
for den kommunale Politik. Vælgerne har udtalt sig til Fordel for dem
begge som Mærkesager. De har pranget i Valgopraab, er blevet
udtordnet paa Valgmøder, den, der kunde udslynge dem med mest
Knaldeffekt, er blevet belønnet og bekranset som Mødernes Sejrherre. Hr.
Hvass har „lovet" Kommunens Overtagelse af Sporvejsdriften akkurat
ligesaa edeligt som Reformpartiets Mænd har „lovet" den almindelige
kommunale Valgret uden Indskrænkning eller Garanti. Hvis man i
København havde Præster af samme Slags som i Frederiksborg Amt,
vilde Hr. Hvass blive lyst i Ban som en æreløs Mand. Han stillede
sig til Valg paa den liberale Vælgerforenings Valgopraab 1906. Det
nævner som Demokratiets Programpunkt og Mærkesag: Sporvejenes
Overtagelse. Netop for denne Sags Skyld maatte og skulde
Demokratiet sejre ved Valget 1906. Thi Overtagelsen skulde ske straks, ikke
efter tre Aars Forløb, men i 1908.
Og nu spørger Hr. Hvass om Kurs og Konjunkturer. Hvad er
Kursen paa Pengemarkedet, spørger han — roligt, sagligt, nøgterne.
Akkurat det samme Spørgsmaal gør Ministeriet J. C. Christensen og
Regeringspartiet. Hvad er Kursen paa det Marked, hvor der handles
om Politik? Er Konjunkturerne gunstige for en uindskrænket
Gennemførelse af den kommunale Valgret. Og det svarer som Hr. Hvass:
Betingelserne er for dyre. Prisen er en Opløsning af Landstinget. Og
en Opløsning, hvor der er Uenighed, ogsaa blandt Venstremænd, om
dens Udstrækning, hvor Landstinget kan afgøre Sagen paa en anden
Maade end Regeringen, og Højesteret stemple Regeringens Standpunkt
som juridisk uholdbart, det er for høj en Pris. Den kan Parlamenta-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
