Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1907 - E. H.: Han begriber det ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
608
Han begriber det ikke
præsentative Styre staa sin Prøve. Da gælder det, hvad Tillid Folkets
udvalgte Mænd nyder, og hvad Autoritet deres Overbevisning udøver.
De skulde jo være Ledere, netop fordi deres Indsigt og Karakter var
prøvede. Det gælder i det smaa som i det store. Denne Gang var det
en forholdsvis lille, men meget’ populær Sag. Men Danmark og dens
Hovedstad har kendt skæbnesvangre Situationer, hvor de Styrende
havde bedre Indsigt end Folket, men de, der stod for Styret, ikke turde
gaa imod den offentlige Mening, ikke turde bryde deres Program og
de Løfter, som den store Mængde havde krævet af dem. Vor Ulykke
i 64 og de Aar, der gik forud, var netop denne. Da var Forrædernavnet
paa den menige Mands Læbe mod de klogeste, og siden har han taget
det i Munden, hver Gang han ikke fik sin Vilje.
I Stedet for at klage over sin Skæbne i en undskyldende, af
Forundring overvældet Tone som en uskyldig anklaget Mand, skulde
Hr. Hvass paatage sig en Anklagers Rolle. Dem, der beklager, at han
ikke kan „smides ud" allerede til næste Aar, skulde han svare med
ikke en Dag længere at beholde et Mandat, der ikke er givet til en
Mand af fri Overbevisning, men til en Stemmemaskine. Lad
Mandat-klæberne sidde tilbage og være ene Haner i Kurven. Der maa
komme en Tid, da Ord og Begreber i det offentlige Liv stemples om. Det
maa komme dertil, at Ordet „Forræder" bruges om dem, der handler
uden personligt Ansvar og kun af Vælgerfrygt. Hvad man nu i det
radikale Sprog kalder „Rankhed", men som i Reglen kun er
Mandatbeklemmelse, skal faa Navn efter Fortjeneste. Først naar det
demagogiske Overmod, der vil gøre en Folkerepræsentant til en Fledføring,
der en Gang for alle har tilskrevet sit Parti sin Overbevisning mod
Forplejning fra dets Køkken med alle Naturalier og Begravelse med
fuld Musik og Faner, bliver mødt i det offentlige Liv af en personlig
Stolthed, der uden Overvindelse afleverer „Mandatet" og giver en sejg
Tavshed til Svar, hver Gang der skriges paa Løfter, hele Løfter, store
Ord og absolute Standpunkter, — først da slipper man for saa pinlige
Tilfælde som Hr. Hvass’s i Sporvejssagen og Hr. Bergs i Valgretssagen.
E. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
