Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1907 - Osceola: Eneboerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ENEBOERNE
enne Historie om Eneboerne begynder med et
Brev:
Min øde 0, 1779.
Mine kæreste Søstre.
Det skal være det allerførste, jeg gør, nu, da
jeg har et Øjeblik tilovers, at skrive til jer. Jeg
véd nok, at dette Brev ikke vil naa jer før om lang Tid, om
Maaneder eller et halvt Aar maaske, men dog skriver jeg det,
for jeg kan ikke holde ud, at I ikke skal vide lige saa god
Besked og kende alt her lige saa godt som jeg. — Men jeg er endnu
saa fortumlet af at gynge op og ned paa Vejen herover, — det
er, som om mine Tanker endnu gyngede, — at I ikke maa vente,
dette skal blive noget fornuftigt Brev. Der har ogsaa ramt os
en stor Sorg. Den lille Dreng, som vi havde med os til Øen,
Joseph, er død, han maa være falden ned fra en Klippe ved
Stranden og druknet, det var to Dage efter at vi kom hertil, —
saa er det syv Dage siden, i Dag. Det forekommer mig allerede
at være uendelig længe siden. Det forfærdede mig og tog mit
Mod fra mig, saaledes at det først var i Gaar Aftes, da jeg gjorde
Ild paa og kom til at tænke paa, hvordan han gjorde Ilden op
den første Aften, vi var her, at jeg kom til at græde over ham,
og nu græder jeg, hver Gang jeg tænker paa ham, og hvor langt
mere føler man ikke Savnet, naar man er saa alene. Han skulde
have hjulpet mig med Huset, og jeg tror ikke, det Arbejde vil
være vanskeligt for mig alene, men hans arme Forældre, der saa
ham drage af Sted saa glad! — Og er det ikke en forunderlig
Tilskueren 1907 39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
