Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1907 - Osceola: Eneboerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eneboerne
613
— Den Lucie Vandamm, som skrev dette Brev, den 9. Dag
efter sin Ankomst til Øen, selv den ene af Øens to Eneboere,
var 20 Aar, og hun var fulgt med sin Mand, der rejste dertil for
i Ro og uforstyrret at skrive en Bog, som skulde reformere
Verden. Han var opfyldt af Rousseaus Ideer, eller paavirket
af dem, — men tillige af sine egne, og han havde en saadan
brændende Tro til dem, og hans Sind var saaledes optaget, saa
fuldt heraf, at ingen Vanskelighed elier Bekymring trængte ind
til hans Bevidsthed; selv naar han talte og handlede var det kun
som med den yderste Del af sit Væsen, ligesom Vagten ved
Porten kunde slaa en Passiar af, mens. der blev holdt Krigsraad
indenfor. Hun, hans unge Kone, som kun kendte hans store
Planer af hans meget afbrudte Forklaringer, modtog alle de ny
Indtryk af deres ny Liv her, og i hendes fantasirige og
modtagelige Sind prægede de sig. — Hendes Hjem var langt borte.
Hendes Fader var en kun lidt paaskønnet Videnskabsmand og
Politiker, der i sit Hjerte troede, at han kun regnede med de
tørreste Kendsgerninger og kun stolede paa sine egne Øjne og
Øren. Han nærede en dyb Foragt for Kvinder og tog sig kun
undertiden og meget teoretisk af sine fire unge Døtres
Opdragelse. Den ringe Paaskønnelse han havde vundet, havde gjort
ham noget bitter, men for Resten fandt han sig godt i sin Rolle
som Martyr, — han havde med alt det et meget godt Hjerte.
Lucies Moder var svag og laa altid til Sengs, — den egentlige
Aand der i Huset var skabt af de fire unge Søstre i Forening.
Overladt til sig selv lod de paa deres Side hele den øvrige
Verden skøtte sig selv og lavede til deres Brug en ny, hvis Love
var de eneste, de respekterede. Af deres Faders Ideer og alt
det, der optog ham, trængte en Del ned til dem, forandredes og
føjede sig efter deres Verdens Aand. De fire var knyttede tæt
sammen af et inderligt Venskab, af mere end det: de ejede i
Fællesskab noget, som de ikke med deres bedste Vilje havde
kunnet forklare, hvad var, men som de selv vidste ganske
nøjagtig Besked med og satte over alt. De var alle fire smukke,
men da de var fattige og ikke kendte mange Mennesker, havde
de ikke mange Friere, dem, de havde, maalte de med to
Maale-stokke, med den øvrige Verdens, — og dette var en Slags
Koketteri, ganske for Løjer og for at vise, de forstod sig paa den,
— og med deres egen, som de ganske og aldeles dømte efter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
