Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1907 - Alfr. Ipsen: En amerikansk Naturdyrker. Henry David Thoreau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
661 En amerikansk Naturdyrker
Det var denne Kamp for at naa til et endeligt, koncentreret
Udtryk, der drev ham til at skrive, ikke Ærgerrighed eller
Ønsket om at se sine Tanker paa Tryk. Siden Shakespeare har
kun faa Forfattere bekymret sig saa lidt om Udgivelsen af deres
Værker. Verdens Dom var ham ligegyldig; og i de Tilfælde, hvor
den faldt ugunstig ud, beskæftigede den hans Venner langt mere
end ham selv. Kun to af hans Værker udkom, mens han levede,
„Walden" og „The Week", og dertil kommer en Række
forskellige Bidrag i hans Venners Tidsskrifter. I det Aar, han døde,
gav han en Tidsskriftudgiver en Del af sine udvalgte
Manuskripter, og de sidste Maaneder han levede, tilbragte han med at
gennemgaa og forbedre dem, saa længe hans rystende Haand
kunde føre en Blyant.
De vedblev at fremkomme i Maanedsskriftet „The Atlantic"
flere Aar efter Thoreau var død. Hans litterære Efterladenskaber
bestod væsentlig af hans Dagbøger — tredive Bind — som til
Dels blev offentliggjorte. Paa sine daglige Spadsereture noterede
han straks, hvad der faldt ham ind, og indførte da hyppigt
senere disse korte og blot symbolske Skitser i sin Dagbog. Hertil
kom saa hans daglige Meditationer, der navnlig i Tiden fra 1837
—50 hyppigt var skrevne i Vers, stundom ogsaa i sammentrængt
Prosa. Af disse daglige Optegnelser sammensatte han saa senere
sine Afhandlinger, Foredrag og Bøger. Han nedskrev sine
Iagttagelser og Tanker lige saa godt ved Nat som ved Dag, hvad
der fremgaar af et Sted i en af hans Dagbøger, hvor han
omtaler en tidlig September-Morgens Dæmring saaledes: „En Fugl
flyver hen over mig med et Skrig, der lyder som en
Hundehvalps Bjæffen. Det er endnu saa mørkt, at jeg ikke kan finde
min Blyant, som jeg har tabt." Faa Forfattere har følt sig saa
stærkt knyttede til Natten som han, og ingen har bedre end han
evnet at skildre Mørkets og Maaneskinnets Ejendommeligheder.
Til sin Familie stod Thoreau i det skønnest tænkelige
Forhold. Han viste stedse den opmærksomste og ridderligste
Høflighed og den hjerteligste Hengivenhed over for den, ligesom
hans Familie omfattede ham med den største Kærlighed og
Omhu. Han var ret et Hjemmemenneske, der følte sig bedst
tilpas i den snævre, fortrolige Kreds. Han passede sin Søsters
Blomster og forsynede hende altid med de skønneste Meloner
og den fineste Frugt, som han selv avlede, og da hans Fader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
