Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1907 - H. Matthiesen: Efteraar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
664
Efteraar
OKTOBERKVÆLD
Fra mørke Huse stirrer Lyset ud
med røde Øjne langs de øde Veje,
hvor Regnen fylder Grøfters mugne Leje
og bløder Pløjefurens sprukne Hud.
Forbi, forbi de slanke Spover drage
paa vaade Vinger gennem Taagens Flod,
mens træt og ensom paa min tunge Fod
jeg lades fjernt i Skumringen tilbage.
I Vejens dybe Ælte, hvor min Saal
af Lerets Sugen hvileløst sig slider,
jeg flakker planløst om; — de Lys, som glider
forbi i Taagen, er jo ej mit Maal.
Min Stue hygger ingen til mit Komme;
som da jeg gik, den ligger lige stum
og lige øde med sit låve Rum,
hvor Uret giver Genlyd i det tomme.
Nu fælder Kronerne den visne Krans,
og Fugten falder over Vejens Flade,
Dryp efter Dryp paa raadne Poppelblade,
og kvalte Suk i Pytters sorte Glans.
Her vil jeg dvæle, her i Draabers Klingen,
som Lyd af Strenge dulmende og blød;
her stryger Duggen dog mod Pandens Glød
sin blide Haand, — og hjemme venter ingen.
Hugo Matthiessen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
