Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1907 - J. Normann: Moderne Sceneinstruktion. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
666
Moderne Sceneinstruktion
„Ober den verschiedenen Stil in den theatralischen Darstellungen"
(Beiträge zur deutschen Schaubühne) og praktiske Virksomhed
(Braunschweig-Teatrene 1818—31) i dens Tjeneste. Han har før
nogen anden haft ganske nutidssvarende Ideer om
Helhedsstem-ning, Sammenspil, om Livet i Masserne, (Hans Tanke her er
radikalere end Goethes, jævnbyrdig med Mejningernes), — om
Skuespillerne og „Rollefagene", men han kunde blot ikke
anvende og levendegøre dem i et Repertoire, hvor de fuldtud kom
til deres Ret. Hans samtidige, Karl Immermann, førte hans
Tanker videre, men havde en finere udviklet, mere lydhør Sans for
den levende Replik. Og Man i Hamborg samt den kendte
Dramaturg Rötscher blev senere Forkæmpere for de Klingemannske
Ideer helt op til Meiningertiden.
Det var imidlertid Dramatikeren Heinrich Laube, som ved
Iscenesættelsen af sine egne Arbejder rundt om paa mange Scener
i Tyskland og under fast Instruktørvirksomhed, især paa
Burg-teatret (til Slumingen af Tredserne) først og sidst arbejdede for
at skaffe den moderne Instruktørs Stilling den Anseelse og
Betydning, som mange ældre Skuespillere i de smaa Lande den
Dag i Dag er utilbøjelige til at tillægge den. Da han begyndte
at sætte i Scene (omtrent en Snes Aar senere end Immermanns
korte Teaterdirektørvirksomhed i Düsseldorf i Trediverne), stod
Isce-nesættelseskunsten i Stampe ligesom selve den dramatiske Litteratur.
Paa Teatrene gik endnu den af Skuespillerne upaaagtede Regissør
omkring og sørgede for Dekorationer og Dragter. Af og til idømte
han dem Mulkter, naar de ikke kom ind eller gik ud paa de
rigtige Steder, og hvis de ikke kunde Rollerne, men for øvrigt
var hans Virksomhed den samme foragtede som hidtil: Prøverne
gik som de bedst kunde eller som Skuespillerne helst vilde. Saa
faa som muligt og saa overfladisk som muligt. De deltagende
kendte ofte aldeles ikke Stykket i dets Helhed, men nøjedes med
at lade Regissøren sige sig Stikreplikkerne, naar de skulde ind,
og Kammeraterne paa Scenen varsko sig, naar de gjorde bedst
i at forsvinde. Dertil kom den al Instruktion ødelæggende
Omstændighed, at Regissøren, enten af økonomiske eller kulturelle
Hensyn, i Reglen var overdraget til en kunstnerisk anset
Skuespiller, ofte den saakaldte bærende Kraft, som næsten altid
spillede Hovedrollerne. Enkelte Teatre var maaske saa heldige at
have Regissører, som sad inde med en vis Kultur, vel ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
