Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1907 - Richard Eriksen: Teosofien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teosofien
679
deles i den teosofiske Litteratur, bør undgaa saavel blind Tro paa den
ene Side som mistroisk Skepticisme paa den anden. Det rette er af
den esoteriske Filosofi at tilegne sig, hvad man finder tjenligt som
Arbejdshypotese for sin fornuftige Tænkning og sin praktiske
Livs-førsel. Det øvrige, som man muligens ikke tiltror sig Forudsætninger
for at bedømme, bør man foreløbig lade ligge. Det gaar derfor ikke
an at sige, at den esoteriske Filosofi gør Teosofisk Samfund til en
Kirke, og da der i de teosofiske Logemøder ikke foretages noget, der
har Lighed med kirkelige Kultushandlinger, savner, saa vidt jeg kan
skønne, Teosofisk Samfund ethvert kirkeligt Attribut. Den esoteriske
Skole er ikke noget officielt Led i Teosofisk Samfund, men en
fuldstændig privat Organisation ved Siden af dette. Skolens Medlemmer
har derfor som saadanne ingen som helst Funktion i det teosofiske
Samfunds Loger, allermindst nogen præstelig. De er Medlemmer af
Samfundet ved Siden af andre Medlemmer, og Teosofisk Samfunds
Funktionærer (Logeformænd, Generalsekretær etc.) er fremgaaet af
Valg, hvori alle Medlemmer deltager. Et Samfund, som studerer
religionsfilosofiske og dermed beslægtede Emner, er derfor ingenlunde en
Kirke. End ikke Frimurerorganisationen gaar ind under denne
Betegnelse, skønt den udmærker sig ved en Mængde Symboler og rituelle
Handlinger, som Teosofisk Samfund mangler.
Jeg skal ikke opholde mig ved, hvad Hr. Melbye videre anfører
om den esoteriske Skole. Kun vil jeg lige over for hans Bemærkning
om, at man ikke kan komme ind i Skolen uden „en Fordomgøre
opmærksom paa, at det selvfølgelig for enhver Skole er nytteløst at
optage Elever, som ikke tror, at Skolen har noget at lære dem. I en
Skole for Historie vilde det være taabeligt at anbringe Folk, som
ansaa alle historiske Kildeskrifter for Fortællinger af sindssyge
Mennesker om deres Hallucinationer, og i et kemisk Laboratorium vilde det
se ilde ud, om Studenterne var saa skeptiske, at de ved hvert
Eksperiment krævede Bevis for, at Professoren ikke fremkaldte Resultatet
ved Taskenspilleri. For at kunne studere en Videnskab maa man til
en Begyndelse finde tilstrækkelig Grund til at tro paa vedkommende
Videnskabs Tilværelse og gaa ud fra, at dens Dyrkere har gjort
Opdagelser, som i alt Fald er værd nærmere Granskning.
Det andet Punkt, som trænger en nærmere Belysning, er
Kilden til de teosofiske Forklaringer om Livet i den overfysiske
Verden. Det tør muligens være de fleste bekendt, at den
altovervejende Del af disse Forklaringer i Følge den teosofiske Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
