Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1907 - V. V.: Folkets Tjenere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkets Tjenere
687
nen under den nuværende økonomiske Situation at ville optage et stort
Laan, tysser de følgende Talere energisk en saadan taktløs Udtalelse
ned, der vil skade Byens Kredit paa Verdensmarkedet. Nu staar en af
Byens Fædre op og udvikler bekymret alle disse finansielle
Betænkeligheder ved netop paa dette Tidspunkt at overtage Sporvejene, idet
han samtidig bedyrer sin demokratiske Kærlighed til selve Sagen; men
Mistroens Djævel vil gærne oversætte Talens Mening derhen, at
Taleren — hvad han end har været i unge Dage — efterhaanden har lært de
kjøbenhavnske Arbejdere at kende som et saa pligtforsømmende og
fordringsfuldt Folkefærd, at han nødig vil belemre Kommunen med 2000
nye Arbejdere, der har deres socialistiske Borgerrepræsentanter i
Ryggen. Og dér træder en Kollega frem og slaar sig for sit Bryst og
erklærer, at Sagen er Folkets og hans egen Hjertesag, der baade skal
og kan gennemføres, og efter Granskning af Beregninger og
Konjunkturer tager han rolig Ansvaret for Overtagelsen netop nu, — men
Tvivlerdjævelen mistænker, at Talerens Sikkerhed især er hans sikre Lid
til, at Sagen alligevel falder i sidste Instans, saa han uden Fare kan
være Overbevisningshelt og lade Kollegerne overtage Odiet. Folket og
Folkets Vilie er Omkvædet paa Debatten, og ogsaa Borgmestre og
Raadmænd faar at vide, at de ingenlunde er valgt for at blande sig
ind i Sporvejsteknik, men udelukkende som „Flertallets politiske
Tillidsmænd", — ingenlunde har at tale i „Frederik den 6te" Stil om
Sagkundskab og Ansvar, men „giver den parlamentariske Ide et
Grundskud", om de ikke bøjer sig for Folkets Vilie.
Det er imidlertid det Par „uparlamentariske" Medlemmers Kasus,
der er det interessanteste — ialfald for den, der ikke er Parlamentariker,
men reflekterer over vort offentlige Livs Kaar. At Meninger ændres, naar
de objektive Forhold ændres, eller med voksende Indsigt, er jo noget,
der hændes alle perfektible og sanddru Mennesker stadig i Livet.
Men Tilfældet her er typisk for en i det offentlige Liv almindelig og
ganske vist noget betænkelig Art Meningsskifte: det, der indtræder,
naar en Ide skal realiseres, en Teori føres over i Praksis, eller — hvad
der tildels er det samme — naar man fra Mindretalsopposition gaar
over til at blive Regeringsflertal. Hvad der ser smukt og bestikkende
ud for Fantasiens Fjernsyn og bygger sig let op med Tankernes luftige
Stof, det taber meget af sin Glans og knirker i Sammenføjningerne,
naar det skal blive til nær og massiv Virkelighed. „Han havde tidligere
troet, at Sagen var meget enkel, men havde nu set, at den var
betydelig mere indviklet", tilstod en af Synderne Forsamlingen. Og hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
