Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1907 - Erik Henrichsen: Edv. Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
704
Edvard Brandes
fuld af snedige Indfald til at „komme bag om Provisoriet" og
„overliste Reaktionen", opererende med en „Taktik", hvor
Taktikens Øjeblik var uhjælpeligt forspildt, og indbildende sig at
være fin Politiker, naar han „tømte Statskassen", eller „førte
Finansloven gennem alle dens Stadier" eller „erklærede den
parlamentariske Fordring for død."
Den lige, faste og hensynsløse Linie, der kendetegnede hans
første politiske Bane, forandrede sig i Aarene mellem 1885 og
1894 til en bugtende og slingrende Linie, der gennemløb alle de
Frem- og Tilbage-Spring, hele og halve Drejninger, som hans
Partis Politik var sammensat af. Ivrigst til at gaa frem i
Foraaret 1885 og ivrigst til at gaa tilbage om Efteraaret.
Hidsigst til at sige „Parlamentarisme" i Tide og Utide og bagefter
til at erklære den for „død", for et taabeligt Ord, som kun
„de ganske naive" gad tage i Munden. Første Mand paa
Visne-politikens Skanse og bagefter den første til „at plante
Forhand-lingsfanen her i Landet" Den trodsigste til at pukke paa, at
„Magten var alt i Politik," og bagefter glad ved at være Amme
for „det lille Fremskridt," „den mindste praktiske Indledning til
en Toldlov" og usigelig ked af disse Talemaader og
Demonstrationer. Og saa bagefter den hele Kovending tilbage igen, da de
Moderate begyndte at hale denne Politik i Land som det
frelsende om end risikable store Kast. Og hvergang helt ude i den
yderste Spids af Standpunktet, fnysende af Haan mod de
langsomme, der. ikke straks var komne op paa den sidste Vendings
Højde. Saadan ser hans politiske Zigzag-Kurs ud i disse Aar,
naar man studerer den i Rigsdagstidende.
Om dette Spilfægteri har taget Brandes fangen i sin
Spænding, maa staa hen. Ingen har rigtig Rede paa, hvor personligt
han tog Del deri. Han kunde nok noget gøre Indtryk af en
desperat Mand. Eller af en Mand, der devoverede sig. I
Situationer, hvor det var farligt, at give de Ord, der skulde kastes ud,
et tungere Ansvar end nødvendigt, lod han sig maaske bruge til
for Hørups og Holsteins Regning at sætte de Prøveballoner op,
der skulde prøve, om Vinden bar den Vej, man vilde. Der var
noget resolut over ham, der gjorde ham meget skikket til et
saadant Hverv. Især fra Samlingen 1887—88 er der nogle Taler
af ham, hvor han gør Venstres Fortid op, omtrent som man
giver et insolvent Bo op til Fallit. Lad os blive færdige med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
