Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1907 - Erik Henrichsen: Edv. Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edvard Brandes
713
ligt Formaal," som Brandes skrev om ham efter hans Død. Thi
Brandes anser det for en Selvfølge, at det Interessentskab, der
hedder „Politiken", og som foruden at være et Bladforetagende
er Trykkeri og Boghandel og med fornødent Borgerskab driver
adskillige andre under Næringsdriften lovligt henhørende
Virksomheder, er noget ganske andet end al anden Bladvirksomhed
i Landet. Interessentskabet „Politiken" er „Mandsalvor og
Mands-vilje", Resten af de danske Aviser er „Pengebegær, eller
Snobberi eller Forretning".
Aldrig paa lige Fod! Altid paa den høje Hest! Af den franske
Revolutions Lære er han i hvert Fald ikke en Tilhænger af
Lighedens og Broderskabets Idé. At være saadan Citoyen E. B.,
skulde han vel have sig frabedt. Det er for en væsentlig Del fra
hans Eksempel, at den Herskesyge har udviklet sig, der har
forledt hans Tilhængere og Adepter til at ville slaa sig ned i det
offentlige Liv her i Landet som en herskende Kaste, støttet til
det litterære Scepter og med Stilen, den spidsnæsede Tone og
Vittigheden som nedarvede Privilegier. Det er i deres Øjne det
nuværende Demokratis store Forbrydelse, at det ikke har villet
bøje sig for dette Scepter.
6.
Den 11. August 1894 nedlagde Brandes sin Stilling som
Folketingsmand. Han gik til Holsteins og Pingels Brigade. Det var faa
Dage efter Estrups Afgang. Og skønt ganske uventet føltes
Brandes Bortgang dog som en Begivenhed, der laa under Tidens Lov.
Den var som et Punktum for en Periode.
Da Brandes den 1. April 1894 stemte Nej til Forliget, stod
han, skønt han var een blandt 44, dog næsten ene. Først næsten
stivnede han af Skræk ved pludselig at finde sig paa Bænk
med Alberti. Saa meget Politiker var han ikke, at han kunde
gøre fælles Politik med den, der var Hørups Bane. Dernæst
kendte han I. C. Christensens stædige, vestjydske Utilgængelighed
nok til at vide, at denne Mands Politik for Alvor ikke vilde og
kunde gaa sammen med hans. I sin Afekedsskrivelse til sine
trofaste Langelændere, der havde afvist baade Bergs og Bojsens
Erobringstogter mod Øen, udtalte Brandes netop dette: „Inden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
